Nu rabler det…

Havekunst – eller en rablende gal kone?  Jeg kan ikke stå for kæppe; jo mere skæve de er, jo mere kan jeg se i dem.  De her er spændende fordi de har mistet barken, og er helt nøgne. Nu lader jeg det stå et par dage, og så ser jeg om jeg bliver vild med det – eller det skal væk.

2016-07-08 13.01.09

2016-07-08 13.48.002016-07-08 13.02.44Mor og barn; mange kender den gamle stueplante – men vidste I også at den gror villigt i haven som en staude? Den er ikke ked af hverken varme eller frost. Her har jeg sat en masse stiklinger. Og herunder den vidunderlige fløjls-havehortensia, jeg lige har fået af min svigerdatter. Den bliver  2 m på hver led, og er helt skulpturel med de store bløde blade og violette blomster med hvid midte. Det er den samme der står inde i skyggen ml 2 graner – læg mærke til at her (i skyggen) er bladene helt mørkegrønne. Jeg ved godt hvor denne skal stå, men den kan fint holde sommer i den store lerkrukke – så kan jeg passe godt på den……

2016-07-08 13.02.01

 

Haven elsker regn…

men mon ikke den snart har fået nok? Jeg kan ikke li gule græsplæner, men for lidt og for meget fordærver alting. Jeg elsker at se Tour de france, så med strikketøj, kaffe og Tour i tv, keder jeg mig ikke! Og alting vokser i haven; 31 græskar er der sat ( kugler på minimum 2 cm på HUNblomsterne), nogle af rankerne er næsten 3 m lange.

2016-07-05 08.35.54

Dahlia, en pompom – navnet kender jeg ikke, men jeg er vild med den fantastiske geometriske nøjagtighed og farven. En lille lus er på opdagelse. Jeg har lige set, at den allerstørste af mine dahlia er knækket i stormen, ØV!

2016-07-04 14.38.13

Og, så er jeg begyndt på en cardigan til mig selv, frit efter hvad jeg synes om – og efter hvilke farver jeg har.

2016-07-06 09.04.59

Det er svært at fotografere, men det er kønt!