Fotovejr.

Når solen skinner, som den har gjort de sidste 14 dage, er det faktisk umuligt at tage ordentlige billeder – med mit kamera. Lyset er for stærkt, og de ting man vil fotografere, er overbelyste og farverne forvrænges.

20160515_212931

I går aftes, kl 21.30, kunne jeg se, uden at se ud af vinduet, at lyset blev rødt. Jeg løb ud, og fik taget nogle dejlige billeder af endnu en smuk solnedgang. Kort efter stod det ned, og tordenen rullede ind over. Flot og dramatisk – jeg elsker tordenvejr…..

20160515_213040

Tidligere på dagen havde jeg været hos en nabo og hente planter; rucola og efterårshindbær. De blev hjembragt i trillebøren i øsende regnvejr, hurra – vi trænger. Jeg nåede også at plukke en ny buket – den jeg lige havde plukket, blev naturligvis medbragt til naboen som tak for planterne.

20160515_130803

Nu går jeg og skal tage mig sammen til at gå ud og plante hindbærrene; det er ikke ‘bare lige’ – der skal graves et stykke først – og det er SÅ koldt! –  men så får jeg vel varmen….