Havearbejde…

Yess, så er foråret der, selvom jeg frøs så meget på tæerne i morges, at jeg måtte ind og have dem på varmedunken! Der er ikke varme i gummistøvler, brr… Har sat 6 højbede op, nivelleret, fyldt (næsten) op med jord – skal have 3 trillebørfulde mere.

20160331_111024

Fik leveret en hel nyklippet pilehøst i går – pragtfuldt! Det var svært at holde snitterne væk, men det øsede ned, så jeg styrede mig.

20160331_111032

20160331_132447

Om lidt, når jeg har fået varmen igen, skal jeg ud og klippe stiklinger; 25 cm skal de være, plantes med 20 cm under jorden. Har gravet 6 render til at plante i.

Når jeg er inde, strikker jeg på et sjal (!!!) – det bliver smukt, synes jeg.

20160331_120413

Cirkler.

Jeg har altid elsket cirklen, som grafisk figur frem for trekanten, kvadratet,  romben, sekskanten, ovalen – måske fordi det er solens og månens form,  jordens form.  Den tiltaler mig i overvældende grad; hvis jeg går på keramikudstilling, er det de kuglerunde former jeg stiler hen imod – jeg skal helst have dem op i hånden, mærke deres runde fylde. Går jeg på stranden, er mine øjne indstillet på den runde form; alle andre falder så at sige gennem filteret – jeg ser dem ikke. Når jeg ser en fuldendt rund sten, føler jeg mig lykkelig – hvis den er lille, ligger den i min lomme , så jeg hele tiden kan mærke dens rundhed i min håndflade. Er den større, men lille nok til at jeg kan tage den med mig, går jeg lykkelig hjem med min skat.

20160325_140942

Langfredag cyklede jeg ud på Feddet, det var tåget, men mildt. På nogle af de store sten sad der mos; kuglerunde små tuer af det fineste grønne. Jeg har altid en kniv på mig, så de blev forsigtigt skåret fri og kom med hjem i cykelkurven. En skat mere.

20160325_140930

En vigtig grund til at jeg begyndte at flette pil, var at jeg gerne ville lave runde kurve.  Jeg forsøgte og forsøgte, men de blev alle sammen skæve, hver gang én ting lykkedes, var de skæve på en anden måde. ! Jeg besluttede at blive ved til jeg kunne lave 3 helt kuglerunde i træk. På en uge flettede jeg 14 kurve, men så sad den også lige i skabet, cirklen! Jeg havde fået fornemmelsen for den ind i mine hænder. Måske på grund af alle de sten jeg havde båret på………

P1000984

Her jeg ca halvvejs i processen.

 

 

 

Helt færdig…..

Det har trukket tænder ud at blive helt færdig med det gule sjal, jeg har som sædvanligt mange nye ideer, som jeg gerne vil begynde på. Men jeg styrede mig! – og jeg elsker det!

20160325_083617

Helt færdig – det kunne man godt blive ved at se på min ‘have’ – men jeg glæder mig til at komme i gang, jeg har tegninger og ideer liggende parat. Jeg kan ’se’ for mig hvordan den ser ud om et år, om 5 år….

20160323_125128

20160323_124842

Og hvis jeg bliver træt af at grave, rive, plante – kan jeg jo bare kigge op…..

2016-02-15 15.40.28

 

 

 

Nu kommer foråret!

20160323_093226

Jeg kan se det, lugte det, mærke det i mine led – nu kan jeg begynde at lave have! Det bliver en helt ny slags have – der er mange omstændigheder, der skal tages højde for; nærhed ved kysten – salt i vinden og milde vintre. Jordbunden; temmelig sur under granerne – det gir mulighed for mange af de surbunds planter jeg holder meget af, Sol/skygge, læ/vind – der er nok at tænke over.

20160322_181709 (2)

Jeg skal have pil i lange rækker, juleroser i store mængder, sibirisk portulak over det hele, vintergækker i hvide plamager, vibeæggene skal stå og nikke over det hele. Hosta, hortensia, bispehue, græsser….

20160322_181749

I højbedene skal der være georginer og liljer, persille og hvidløg….

Mine nye naboer har tilbudt mig alle mulige stiklinger, knolde og løg – fantastisk!

20160322_185415 (2)

Orange, blå, rød og gul…

Jeg er ved at strikke det 4. sjal i denne serie – det bliver det kønneste, synes jeg. Jeg bliver i så godt humør mens jeg strikker – det lyser af glade farver. Jeg tror det er til mig.

2016-03-19 16.56.25

Jeg har pudset vinduer i dag; inden det blev sol. Det var så koldt, at mine hænder blev helt blårøde. Men vinduerne blev fine, og det skal de være, når jeg skal tage billeder ud af dem… billederne er fra i går aftes. kl 19

2016-03-18 18.50.13

kl 19.02

2016-03-18 19.01.53

kl 19. 05

2016-03-18 19.02.26

Aftenrøde…

2016-03-16 19.15.43

Ærgerligt at I ikke kan se den dybt mørkerøde farve der var – kameraet kan ikke gengive den. Fantastisk er det at opleve det mens det bliver mørkt. Og her til morgen er lyset så stærkt….de tyske lystfiskere, der står i vand til livet, er ikke kommet endnu.

2016-03-17 09.19.05

I går blev jeg færdig med denne lille kjole str. 6 mdr. Her driller farverne også, violet fra lys til mørk….

2016-03-17 09.35.18

2016-03-17 10.32.38

Den hvide kan vi da se, i det mindste!

Og så, til ære for Kirsten, er her et billede af mysteriet ‘rævetørklædet’ !

2013-10-02 14.40.092013-09-25 12.11.59

 

‘Brandejakken’

Jeg var så beskeden at sætte billeder af den lille jakke ind midt i mit forrige indlæg. Det var ikke så klogt, hvis jeg ønskede at nogen skulle lægge mærke til den. Jeg satte også et par billeder på face book, og de vakte så megen opmærksomhed, at jeg vist hellere må gøre lidt mere ud af den her …..

2016-03-11 14.53.35

Den er strikket efter samme principper som Brandeblusen, og den er ligeså let at strikke! Det eneste, der måske kræver en rutineret hånd, er at sy lynlåsen i. Men jeg har skrevet nogle gode råd i opskriften, så man undgår de værste faldgruber. Du kan vælge at strikke en tynd selskabsjakke i fint silkegarn på pind 2 1/2, en fin sommerjakke i uld/silke på pind 3, eller endda en tyk, lun ulden jakke på pind 4.  Opskriften tar højde for det hele, da du kan prøve jakken undervejs.

2016-03-11 14.44.32

Fru Hein i guldstol…

Endelig har jeg fået fat i de remedier jeg skal bruge til at sætte nyt betræk på den gamle stol. Og efter at have set på det lækre, næsten spiselige silke i et par dage, fandt jeg ud af, at det var for broget, der hvor stolen står – hele rummet er broget med al det garn! Jeg kom til at tænke på, at jeg for et par år siden købte en rest ‘guldskind’ i Århus. Nu har jeg set på det et par dage – og det skal det være! Det er tilpas outreret og lettere dekadent – det passer til mig! Derfor overskriften.

2016-03-11 12.21.59

Jeg har langt om længe taget mod til mig og syet lynlåsen i den uldne brandebluse. Jeg synes selv den er blevet noget så sød! Jeg glæder mig til at strikke én i en anden farve og andet garn.

2016-03-11 14.53.35

2016-03-11 14.44.32Man får en smuk talje i denne trøje.

Til sidst vil jeg lige vise min ‘vinduesudstilling’ ; turisterne begynder  at komme her til påsken, så kan jeg lige så godt vænne dem til synet….

2016-03-11 10.14.03

strik og pil……… – måske skal jeg lige pudse vinduerne !

Strik ved havet…

Jeg bar min gyngestol de 20 m ned til vandet, og satte mig, godt klædt på, og strikkede i en time! Da jeg gik ind, var det fordi jeg frøs på tæerne. Solen varmede rigtig meget. Fantastisk tid vi går i møde!

Færdig med et rosenrødt sjal; strikket i samme kompagniskab som det blå sjal; Madelinetosh light og noro cashmere flavour.  Det er lidt dyrt, men garnet er fantastisk at strikke med, se på og røre ved. Og det holder sig så flot. Sidste år strikkede jeg et meget varmt orangefarvet – det er næsten det smukkeste, synes jeg.

2016-03-09 12.25.41

2016-03-09 12.59.35

2016-03-09 13.00.40