Ombetrækning….

Jeg har ikke endnu fået tilsendt det værktøj jeg skulle bruge, så mens jeg venter på posten, kommer her et par billeder af det tunge, fede, næsten fedtede silke. Det er så svært at beskrive, men det er SÅ LÆKKERT!

2016-02-01 14.00.02

Farverne er meget dybere i virkeligheden – jeg har virkelig forsøgt med forskellige lysindfald – uden større succes. Én spørger om jeg virkelig kan nænne at sætte det på stolen? Ja, det kan jeg – hvilken glæde har jeg af det i skabet? Ingen, i forhold til at nyde den luksus at sætte sig på det…

2016-02-01 13.59.31

2016-02-01 13.59.41

Brugsværdi – det begreb kan jeg godt li; jeg er ikke sikker på at det er ment sådan, men for mig er det noget med at glæde sig over skønhed, og at netop de ting vi omgiver os med og bruger i hverdagen, kan vi vælge skal være smukke, lækre, udsøgte. Så kan vi have en sort sag i skabet til festlige sammenkomster…

( bvadr, fru hein – dit sprog er helt håbløst i aften, så jeg vil skåne jer for flere udgydelser)