nye farver, i have og strik..

Jeg var i Bilka i går; jeg HADER at gå i Bilka – ikke fordi det er Bilka, men fordi det for mig er ‘forbrugstemplet’ over dem alle. Jeg havde seddel med. Hvis jeg ikke har det, bliver jeg overfaldet af den store ‘behovs-implantør’ – jeg glemmer det jeg skulle have haft, og når jeg når kassen, er min vogn fyldt op med ting jeg ikke har brug for og tilbud jeg ikke kunne modstå. Indrømmet, jeg havde ikke skrevet frø på sedlen, men det var fordi jeg ikke havde tænkt på at der ville være frø!

2015-02-25 09.23.04

Sungold er den dejligste solsikke, helt fyldt og den varmeste gule – fantastisk i en brun lerkrukke. Og bananløg; jeg køber altid en lille portion hos grønthandleren om sommeren – de er så lette at skære i skiver. Nu er de her i sætteløg, og skal selvfølgelig prøves.

2015-02-25 09.23.11

De to fine frøpakker er fra Isabellas – smukke farver og sommerblomster der står længe i haven. Georginerne har en farvesammensætning jeg ikke kunne modstå; jeg har nogle der passer perfekt til. 2015-02-25 09.24.11

Og strikketøjet; en havecardigan i blomsterfarver; mon ikke den kan blive smuk? Den strikkes i rester – jeg har en del !

 

Kieran Foley

De dygtigste strikkere i denne verden er mænd! Bare tænk på Kaffe Fasset og Kieran Foley. Gå ind på Kierans blog knitlab.wordpress.com på min blogside, så skal du se løjer!

Jeg har downloaded mønsteret til eet af hans sjaler – jeg VIL strikke det. Engang…. opskriften fylder 25 sider på engelsk…

foleysjal3

foleysjal

foleysjal2

International tøndeslagning..

‘Så er vi snart klar. Når der nu ikke lige er de første 3 fastelavnsarrangementer i nabolaget, må vi jo selv på banen. Karl Gustav har styr på godteposerne og tønden er snart færdig. Kostumerne ligger klar og i morgen rykker 35 friske børn og voksne ind fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Iran, Danmark, Brasilien, libanon, Indien, Holland og USA og så må den danske fastelavnstradition jo virkelig stå for sin prøve med tønde, kroning, bid til bolle, snørrebåndskonkurrence, ballondans og selvfølgelig fastelavnsboller.
Vi glæder os’

Sådan skriver min svigerdatter fra Beirut i går; det er da godt at de har plads og energi ;0)

kg  kg1

Klik på billederne, så bliver de større. Jeg glæder mig til at se nogle ‘efter’ billeder – gerne med nogle konger og prinsesser på!

til dig og én til mig….

Den tredje halsedisse, denne gang til min datter. Den er strikket i alpaka + silkmohair og noro – en luxussag!

2015-02-14 09.43.37

Når hun skal ha én, vil jeg osse – jeg havde en strikkeprøve, som bare skulle kantes, så passer den fint som ‘cowl’ eller halsedisse.

2015-02-14 13.58.53

Boller op, boller ned…

Fastelavn er en stor ting, når man er 4 år.  Figurerne er ikke helt de samme, som da mine drenge var små – Robin Hood, Rødhætte, Den sidste Mohikaner – Anna er klædt ud som Lizzie fra ‘Ønskeøens Pirater’ –  aldrig hørt om hende før nu, men selv en mormor kan stifte nye bekendtskaber. Jeg fik den store ære at få lov til at lave posen til guldstøvet – den er i guldskind (!)

Hampus er også blevet 4 år, og jeg ved at min svigerdatter har haft store problemer med at finde en fastelavnstønde i Beirut …….

Der er 3 tøndeslagningskonkurrencer i løbet af de næste dage, så der skal nok blive kastet noget guldstøv……..

2015-02-12 12.12.55

Strikkekrise…

I et forsøg på at bruge nogen af alle mine håndmalede rester – og få strikket nogle UFOer færdig – har jeg bredt en masse garn og strikkeprøver ud på gulvet i havestuen. Der er 20 grader i dag, pragtfuldt! Nu går jeg og venter på at ånden skal komme over mig, og åbenbare, indtil flere, gode nye ideer.  Og nu har jeg lige fået en ide til en ensfarvet bluse i gollum – min yndlingsfarve – det var ikke lige det jeg havde bedt ‘ånden’ om!

2015-02-10 12.01.20

Jeg har, som sidste forår, plukket vintergækker og sat dem i en lille skål, pakket ind i mos. De står så fint, og de holder meget længere.

2015-02-10 12.34.03

Vintermorgenrøde.

Forleden morgen måtte jeg af sted  til lægen, – og jeg fik den mest fantastiske solopgang, der spejlede sig i bilens kølerhjelm. Jeg havde desværre ikke tid til at vente på udviklingen, men flot var det!

2015-02-06 08.04.55

2015-02-06 08.05.51

For nogle dage siden fik jeg en mail. Den gjorde mig så utroligt glad! En ung pige, som jeg havde mistet kontakten med for 12 år siden, havde fundet min blog – og nu skrev hun til mig at hun var blevet mor! En lille dreng havde hun fået, og hun skrev også, at han var lidt forfrossen. I kan nok regne ud, hvad jeg vil skrive nu – jeg gik straks i gang med at strikke en lille vest…

Hemmeligheden, som jeg skrev om for nogle dage siden, er for længst blevet færdig og sendt af sted. Og den passer ham!

2015-02-04 08.39.22

 

En hemmelighed..

Til morgen var den smukkeste morgen længe – hvidt over det hele og sol; allerede kl 7.30 behøvede jeg ikke lys for at strikke! Jeg strikker på noget til nogen, som ikke skal vide det, derfor kun et udsnit.

2015-02-03 08.43.12

Jeg har fået en bog som er meget spændende; vælg dit eget motiv og tegn det/strik det i de farver du ønsker. Vejledning med rigtige og forkerte valg ved siden af hinanden.  Når man kan se, hvad de rigtige farver gør for motivet, bliver man meget ‘farve-kritisk’. Bogen er skrevet hjem fra England, og koster som sædvanligt kun det halve af hvad den gør i Danmark.

2015-02-03 10.38.01

2015-02-03 10.38.28

Ny inspiration.

Der kom en pakke med posten – en helt ny norsk strikkebog. Der er så mange smukke modeller, med farver og mønstre sat sammen på nye måder. Samtidig er der en enkelhed og tidløshed,  som jeg godt kan lide. Den kan anbefales…….

2015-02-01 13.17.10

2015-02-01 13.17.57

‘To raske pinner’, hedder den, og forfatteren er Kristin Wiola Ødegaard.