“Jeg – et nødstilfælde”

Jeg var på ryghospitalet i Silkeborg i dag. Min mand var med, det er altid godt at være to til at huske hvad der blev sagt.  Hold så op, hvor var jeg forvirret da jeg kom ud – og min mand ikke mindre. Men måske på et højere plan?

Den kirurg, der skal operere mig når den tid (måske) kommer, sagde at jeg var et ‘ nødstilfælde’.  Det vil være et meget kompliceret indgreb, fordi de to nederste ryghvirvler er helt ødelagte. Han sagde at han selvfølgelig vil operere mig, men først når ‘jeg kommer kravlende og ikke kan holde smerterne ud mere’.   At det er begge de to nederste hvirvler (jeg vidste kun det var den ene), vil gøre mig stiv over 30 cm i lænden – og det vil betyde en stærkt nedsat rørighed, hvis operationen lykkes. Han sagde også at jeg ikke skulle regne med at kunne trappe ned i morfin efter en operation, da indgrebet vil lave så meget ravage i muskler og led (skære over/fra) at jeg vil få brug for det af andre grunde end nu – hvis operationen lykkes.  Hvis operationen lykkes, sagde han mange gange, og det fik min mand til at spørge om han da ikke regnede med det. Joh , sagde han – ‘men det er som sagt sværere fordi din kones ryg ser sådan ud’.  Inden vi gik, fik jeg en ‘åben indlæggelse’ for det næste halve år; det betyder at jeg ikke skal bag i køen, som pt. er på 3 måneder, hvis jeg pludselig ikke kan  gå, som i august.

2014-10-01 17.38.34