Så virker det igen…..

Vi har været uden internet i 4 dage – uden kontakt med omverdenen!  Vi er blevet klar over, hvis vi ikke vidste det i forvejen, hvor afhængige vi er af det net – hvor mange timer vi (især min mand) bruger på computeren. Så er der blevet tid til meget andet. Men jeg har savnet min blog, savnet at læse andres blogge, savnet at skrive og fortælle. Det er jeg afhængig af.

Jeg har taget mine myrter ind; de er nu halvandet år, og det er ny rekord for mig og myrter – de plejer at gå ud inden for et halvt år. Årsagen er den unge gartner jeg købte dem af, han fortalte at de altid skulle soppe i vand! – soppe? Ja, de elsker at stå i sjaskvåd jord. Og han havde ret – de skal lige studses, men de ser sunde og fine ud efter sommerferien udenfor. Og de har blomstret med små vide blomstrer.

2014-10-11 09.42.30

En buket fra haven; skt. hansurt er gode som ‘buketstativer’ – man kan stikke en smuk, sart blomst ned igennem urten, så står den sikkert. Og så har den en smuk dybrød farve, som passer godt til efterårets blomster. En efterårsblomst, som jeg er glad for, er tudseliljen. Jeg købte den for 4 år siden som lillebitte i en ring af avispapir, hos en gammel mand. Nu er den ca 70 cm i diameter, og den får flere og flere blomster hvert år. Den springer først ud i september.

2014-10-10 11.39.20

2014-10-09 13.38.17

De 2 sidste billeder er udsigten fra mine 2 køkkenvinduer; jeg elsker at jeg har så meget kig på haven. Jeg har lagt flere efterårsbilleder ind på siden ‘Blomster’.

2014-10-11 09.44.07

2014-10-11 09.50.57