1. oktober…

Så er det tid at lægge tulipaner – igen. Nu starter vi forfra med at glæde os til foråret; i år skal min mand grave hullerne, men jeg skal nok sørge for at der kommer tulipaner i krukkerne og i bedene. Jeg har en himstregims, en såkaldt løglægger, der ikke som navnet siger, lægger løgene, men som laver et hul der lige passer. Godt redskab.

2014-04-25 13.41.10

Kan I huske de her? Jeg har sendt bud efter lidt andre farver i år, fra den sædvanlige leverandør. Jeg glæder mig allerede.

2014-10-01 17.38.34

Igen  dag har jeg plukket årets sidste buket med roser – det tænker jeg hver gang, men der bliver ved med at komme de smukkeste store knopper. Der er lovet frost på fredag – hvis det passer, skal jeg sige farvel til mine georginer – de har været så smukke igen i år. Den smule arbejde der er med at tage dem op og lægge dem igen i april, er intet i forhold til 3 – 4 måneders farveorgie.

Nu vil jeg ind og strikke – jeg er tæt på at få abstinenser, det er 5 timer siden jeg rørte ved det………