Solen stod sørme op igen….

Man kan være så fyldt af sin egen elendighed, at man ikke ser verden omkring sig; det sker aldrig for mig! Jeg er så nysgerrigt et menneske, at der altid er noget spændende at stå op til. I dag så solopgangen sådan ud – er det ikke et under hver dag?  Jeg vil gerne sige tusind tak for alle de søde, kærlige, varme hilsener jeg fik i går, hold da op hvor var det dejligt!!!

2014-08-18 06.27.06

Jeg sidder jo og sidder, og så skal jeg have gang  noget, noget med garn. Og selvom jeg stadig monterer, gav jeg mig selv lov til at prøve noget i går, som jeg længe har haft lyst til – linen stitch – vævestrik. Med Madelinetosh Tosh merino light og pind 5 gik jeg i gang. Normalt strikker jeg det garn på pind 3, så jeg var lidt betænkelig – meen, det kunne såmænd godt have været pind 6.       24 pinde fylder 4 cm i højden, og det er meget stramt at strikke. Jeg strikker endda på rundpind, det skulle være lettere.

2014-08-19 06.55.29

Det bliver så fint, synes jeg – det er til en cowl, eller en halsedisse på dansk. Men skal det være så stramt at strikke? jeg løsner og løsner – har normalt ikke problemer med at strikke for stramt, men disse masker er meget specielle. Gode råd fra nogen der har prøvet det, modtages med tak!