– så længe det varer

I dag har jeg ryddet op i garnlageret – min bedre halvdel gik og brummede over at han ikke følte ejerskab til orangeriet længere – det var blevet til et strikkeværksted.  Jeg var nødt til at give ham ret – hårdt presset måtte jeg erkende at der måske var et par nøgler garn eller 4 – og rydde et par hylder til hans strikkebøger .. øh, havebøger. Jeg tror det går… for husfredens skyld osv….

2014-06-03 17.14.39

Jeg strikker stadig på den sorte ‘brandesjalsbluse’, men jeg havde sådan lyst til at begynde på én til, i min yndlingsfarve, turkis.  Jeg har fået fat i noget alpaka fra Drops; jeg har aldrig strikket med noget så lækkert! Blødt, blødt og smukt, smukt! Jeg synes det passer så fint sammen med Birthes håndmalede garn, ikke?

2014-06-03 07.25.38

2014-06-03 17.11.19

 

Min første rose

er sprunget ud – det er sikkert slet ikke tidligt, og mange andre har sikkert kunnet plukke hele buketter, men for mig er det tidligt. Vi har så meget kulde, og er fx mindst 14 dage bagefter i forhold til mine forældre, som bor på Østfyn. Det er en gammel fransk Portlandrose, Jacques Cartier, som vil blomstre til frosten kommer.

2014-06-02 10.12.59

Halvfærdig

med brandesjalsblusen – det kan den da ikke hedde, men hvad skal jeg kalde den? forslag modtages med tak, men ikke med garanti for anvendelse! Lige siden jeg lavede brandesjalet, har jeg haft lyst til at lave noget, der tog afsæt i sjalet. Det er ikke bare noget man lige gør – jeg gør i hvert fald ikke , det rækker mine evner ikke til.  Nu kan jeg se at den bliver som jeg gerne ville have den, og der kan laves mange variationer af den, ligesom sjalet. Både med og uden ærmer, som stramtsiddende bluse og som løs tunika. Farverne kan også varieres i det uendelige, og så er den meget let at strikke! Denne udgave skal have tunikalængde, det er en rundpind der sidder i – længere er jeg ikke kommet. (jeg har jo en have…) Der skal også en smal sort rullekant på foroven.

2014-06-01 10.00.37

Kuglerne jeg ville skrive om i går – fik jeg slet ikke skrevet om! Det, jeg ville, var at sige at det er godt nok et s….. arbejde! det er hårdt for ryggen og det sviner; der er buksbomblade overalt – og jeg HAR prøvet med flere forskellige ‘frisørdækker’ – det funker bare ikke for mig, så jeg samler op bagefter…..i laang tid!

2014-06-01 20.48.18