Det bedste værktøj

Hver gang jeg kommer til et marked ude vestpå, kigger jeg efter en ældre mand. Ikke fordi jeg  tænker på at skifte min egen ud, men fordi han laver de lækreste strikkepinde man kan få på denne jord.

Han skærer dem ud i krondyrsknogler, pudser og polerer så de skinner. Hvis man mister én, så er det bare at skrive til ham, så kommer der en ny med posten – fantastisk.

Han laver også hæklenåle, med forskellig tykkelse i hver ende. Og det seneste han har fundet på, er en holder til strikkepindene.  Der er plads til 5 pinde + de sokker der sidder på! -så har man styr på både strikketøj og -pinde. Jeg stornyder at strikke med dem – de slår addi med flere længder, og dem er jeg ellers glad for. Jeg håber  at han finder en måde at lave rundpinde på, så er jeg stensikkert kunde!

De tynde træpinde er firkantede, og fantastiske at holde på. Jeg har en bekendt med ledegigt, og efter at hun har fået disse pinde, kan hun tåle at strikke igen.

2014-03-04 15.44.32 2014-03-04 15.44.04