smukke gamle ting

Jeg har en svaghed for smukke, gamle broderier – helst fladsyning. Da min farbror døde for nogle år siden, fik jeg en kasse med min oldemors søsters brudeudstyr og min oldemors ’store’ dug med tilhørende servietter – med fladsyede initialer på alt. Syet i 1881.

Når jeg går på loppemarked, og det gør jeg engang imellem, skal jeg altid se, om der skulle være noget hvidt broderi. Jeg har efterhånden en ret stor kiste fyldt – og hver gang jeg erhverver et særligt smukt stykke, som denne nattøjspose, tænker jeg på at nu – nu må det snart være tiden at opfylde alle de ideer jeg har med det………….men så får jeg lige en anden ide, til at strikke eller flette eller sy eller plante eller – og nu er jeg der igen! Jeg kunne godt tænke mig at sy nogle smukke ting af det – måske en tunika, og så farve det… eller gardiner, eller patchwork i hvidt med alle de kønneste motiver……..

Hjælp – jeg har så mange ideer, og kun 2 hænder og 24 timer i døgnet.

2013-05-28 06.39.29