oprydning…

Mit værksted er ikke altid præsentabelt; min mand spørger nogen gange, om jeg dog ikke skal have ryddet lidt op – om jeg dog kan finde mig selv i det rod…

Jeg kan ikke arbejde med farver og garn, hvis jeg ikke kan have borde og andre dertil indrettede møbler dækket med prøver, garnnøgler, papir, farver, bøger, pinde og alt til faget hørende.

I dag har jeg ryddet op, og hvor er det dejligt med tomme flader – og hold  op hvor bliver det dejligt at fylde dem op igen, når inspirationen  kommer over mig. Det varer nok et par timer….. men prøv lige at se bamserne – på ‘før’ billedet kan de slange sig som det passer dem – og se dem så nu; ‘efter’ billedet viser tydeligt at i sådan et miljø, da må man søreme sidde pænt…….

2014-02-09 11.22.18 2014-02-22 14.01.00

 – og I tror mig sikkert ikke, men jeg opdagede det ikke før jeg tilføjede billederne til biblioteket.