Een måned, så får jeg ham!

Jeg kan næsten ikke vente – det blir så dejligt! Han kommer fra Kennel Red corner i Lemvig ; jeg skal op og se ham den 10. november, og medmindre noget går helt galt, så får jeg ham leveret 1. december. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad han skal hedde; han  har et helt vildt 4-delt navn (man er vel en racehund) men jeg springer rundt mellem Osvald, Albert, Verner og Speedy (gonzales) det sidste navn skal nok få nogen til at grine – speedy er en Basset IKKE. Jeg modtager meget gerne forslag, skæve, ironiske, sjove navne.

Jeg har drømt om at få en Basset Hound de sidste mange år, men har aldrig troet det skulle blive virkelighed. Det blir det nu!

Min kære gamle far har sat lidt ind på min konto……man må godt skrive ‘gamle’ når han snart er 92 !

I gør jer ingen forestillinger om, hvor forvirret jeg er – der er så mange ting, der skal skaffes til huse: madras, puder ( mange)bamser (mange), tæpper, gulvklude til at lege med. Bassetter elsker at bygge hule, og skal hellere have en seng/madras end en kurv. Jeg har set flere billeder, hvor en basset har hygget sig mens mor tog sig en lur! Ikke ødelæggende, men plads- og remedie krævende…… jeg tar en runde i genbrugsforretningerne i Assens. Foruden snor, madskål, vandskål, børste, neglesaks og tandbørste (!) En Basset er meget meget meget meget kærlig og kælen, så jeg tror jeg kan få min lyst styret mh til kærlighed!

Ved 3-tiden, når solen står lavt, ser det så smukt ud i stuerne. Det er også derfor jeg har sat billedet i, men mest for at vise hvor ordentligt det kan se ud – det er svært at holde orden når man har så mange ting! Jeg arbejdede i 2 dage, for at få det til at se sådan ud. Men så er der også alpacca i een kurv, silke i en anden, hør i en tredie og hvis I ser godt efter, står alle bøgerne i orden; strikkebøger, pilefletbøger og havebøger. Jeg kan nu godt li orden…..

Trøjen til min søn er færdig – men ikke vasket og ikke hæftet ender….

Jeg er næsten halvvejs med een til mindstemanden, i grønne og blå farver.

 

Hunde travlt……

Jeg har gennem længere tid tænkt: når jeg får det bedre, så vil jeg have en hund. Nu tænker jeg, jeg er sikker på at jeg har fået det meget bedre – nu vil jeg have en hund! Og det kan kun gå for langsomt!

Efter at have gransket mulighederne for ‘hittehunde’, racehunde, priser og forsikringer, har jeg fundet ud af , at jeg kan få min drømmehund! Det er en sympatisk tanke at redde en gadehund fra et sydeuropæisk land, det mener jeg virkelig.  Men jeg får kun denne ene chance for resten af mit liv – hvis jeg er super heldig – og frisk – måske 2.  Prisen er selvfølgelig lidt højere, men til gengæld ved jeg hvad jeg betaler for, nemlig den bedste opvækst, de bedste forældre og så er jeg sikker på at den rigtige avler vil bistå med råd og vejledning – hvis der skulle opstå problemer. Men hvorfor skulle der det  ?

Og derfor er jeg nødt til at sælge nogle modeller, som jeg har præsenteret for jer før. Jeg håber at nogen af jer vil forelske jer i een af kreationerne.

Jakken er inspireret af Stephen West, men strikket i A – form og forlænget. Jeg har strikket en sjalskrave på, der kan stå op eller ligge ned. Jakken er ca str. 44, men passer fint en str 40 – 46. Den er strikket i 100% ren uld, merino, alpaca og mohair. Den har en dejlig lomme – en rigtig hygge trøje. Jeg har jo strikket den til mig selv,  men vægten går den forkerte vej…. prisen er garnets – 700, – kr.

Det smukke sjal i samme materialer og farver, kan købes for 500,- kr.

Frit efter Stephen Wests ‘holey chevrons’ – strikket i 100 % merino, med 2 små fejl. 500,- kr.

Jeg håber I vil være helt syge efter at få fingre i nogle af modellerne – måske til julegaver. Nu ved I ihvertfald hvad pengene skal bruges til !

Een sommer mere….

Det er så  dejligt; jeg simpelthen elsker denne disede farveskala,, der folder sig ud når haven går til ro! Jeg har ikke så mange stauder, men det kommer nok; høstanemoner skal jeg ha, og phlox – i de lyse farver. Ved I godt, at hvis man klipper dem ned, kommer der nye, smukke hoveder – lige til frosten kommer?

Jeg synes det er meget smukt, selvom, eller fordi det er forfald…

Jeg skal have revet de visne blade sammen…. eller skal jeg ?

Havestolene skal ind i læ; jeg må have fat i nogle presenninger…

Georginerne skal snart  op, men mon ikke frosten lader vente lidt på sig?

Jeg vil så gerne have en hund! Men jeg har ikke de 10 – 12000 kr en hvalp koster.  Jeg kigger hver dag på de forskellige internaters hjemmesider, men det lader til at være umuligt. Sidste år kørte jeg til det nærmeste internat, men den lille hund jeg troede jeg skulle ha med hjem, viste sig at lide af ADHD – og det magter jeg ikke.

Der er mange store hunde at få, men min lille lejlighed vil føles som et fængsel for en labrador eller en retriever, som jeg havde før jeg måtte flytte. Det vil være synd. Jeg tænker på, om I kender et ældre menneske eller en familie, som ikke kan ha deres (lille) hund mere ?

Jeg er kræsen!  Det må ikke være en Chihuahua – tænk hvis nogen troede at det var Paris Hilton der var flyttet til Brunshuse! Eller en mops – jeg kan ikke udstå synet, og jeg er generelt modstander af avl, der gir dyret vejrtræknings problemer.

 

 

Efterårs sysler.

De vokser og vokser, og blir mere og mere gule – jeg synes de er så smukke! Nu ser det ud til at vi får en periode med lunt og stille vejr; måske skal jeg vove at fjerne ‘stilladset’?

Jeg har flyttet mit paradisæbletræ. Nu står det tættere på vejen, så fuglene kan få øje på det…

Jeg fik en ‘frygtelig’ masse valnødder af en god nabo. De var våde og snaskede, så jeg kløede mig noget i håret – hvordan skulle jeg gøre? Af med skallen, op i en balje med varmt vand til at tage det værste snavs. Tyndt lag på en plade i ovnen, som ikke må være over 40 grader på varmluft. Det var lidt svært, men med forsøg og termometer lykkedes det. Hvis de får for meget varme, blir de  ødelagt. Efter ca 30 min er de tørre – naturligvis kun udenpå.

Så må man knække – hold så op, hvor det sviner! Og man får ondt i fingrene. Men processen er ikke slut endnu; enten skal du give dem 5 min i ovnen ved 180 grader og lægge dem i lufttørre glas. Eller fryse dem ned i fryseposer. Jeg fryser ned – og tar i posen med de frosne hvad jeg skal bruge ad gangen.

Da jeg havde vasket og knækket i en hel dag, og nået ca 10% af nødderne,  kom tiden til at afprøve en opskrift jeg havde gemt længe; ‘verdens nemmeste og lækreste brød i gryde’.

Jeg er altid lidt skeptisk når jeg møder sådan en overskrift, men hold da op – jeg dansede rundt og for ind til naboen for at vise frem!  Det er virkelig nemt og det blir SÅ smukt og SÅ lækkert, at I MÅ have opskriften.

En lille klump gær (som en ært) røres ud i 3 dl lunkent vand.  8 gram salt og 375 g mel ( jeg havde kun hvedemel, men har tænkt at eksperimentere). Valnødder efter behag. Jeg tog selvfølgelig rigeligt, ca 125 g. Så røres det bare løseligt sammen, ikke ælte. Melet skal bare være vådt, står der i opskriften. Filmes og hæver i skålen i 12 – 18 timer. Mit hævede i 18 timer, men jeg kunne se på dejen, at de sidste 2 timer ikke gjorde fra eller til.

Efter hævning foldes dejen et par gange og lægges forsigtigt over i en smurt skål, hvor det hæver i 2 timer.

Ovnen varmes op til 250 grader, og når den er varm, sættes en smedejerns gryde ind og varmes op. Det tar 30 min før den er gennemvarm. Jeg smurte med lidt olivenolie indeni – før jeg varmede den op.  Når brødet er hævet og gryden er varm, lægges dejen over i gryden, som sættes i ovnen og bager i 30 min. Derefter tages låget af, og brødet bager videre ved 230 grader i ca 10 min.

Når du tager gryden ud af ovnen, er jeg sikker på at du vil juble!

Solen på vej ned den 8. oktober – lige da brødet var færdigt!

Angst og bæven……

Midt i maj så det meget lovende ud. Det gjorde det også sidste år, indtil frosten tog blomsterne, så jeg tror ikke på noget  – håber kun.

I slutningen af august var optimismen steget noget, og frugterne vejede nu ca 200 g stykket……

I går, i stiv kuling.  5 tykke y-kæppe er spidset til og stukket i jorden . Y-erne er polstret med skumgummi, før grenene forsigtigt er bundet fast med blødt reb. Der faldt een ned i forgårs, den vejede 288 g – det betyder at de vejer over 10 kg tilsammen. Jeg har næsten plukket halvdelen af, så jeg ber til at blæsten løjer lidt af, så mine babyer kan få lov at modne, uden at de spinkle grene knækker. Stigen med en bjælke (strandingsgods) er nødvendig for at skabe stabilitet…. Kønt er det ikke!

Blandt de mange store sten jeg har samlet, var der een med hulning som en gammel ‘gruttesten’.  Sammen med een af mine runde sten, er illusionen fin, synes jeg. Den er stor, ca 1/2 m bred.

Sådan foregår det ofte, når jeg skal sætte farver sammen til strik – hvis blomsterne er smukke sammen, er garnerne det som regel også – hvis jeg kan finde liige den rette nuance…..

Dejlig eftersommer.

Jeg har været væk, længe, men jeg håber I opdager, at jeg er tilbage.  Jeg har bestemt at min blog skal bruges til at beskrive alle de solstrejf, der kommer hele tiden. De kan nemt drukne i alle hverdagens skyer…..

Mine kvæder, ja dem har jeg pralet af hele året! Der var 60 frugter på, men jeg har efterhånden plukket 20 – af frygt for at grenene skulle knække.  Det er ikke sikkert jeg er færdig med det, de vokser bravt…… De er ikke modne før midt i oktober, så efterårsstormene har bare at holde sig væk!

Min søn har fødselsdag i november, så jeg er begyndt i god tid på min udgave af ‘Reis’ af Stephen West. Den er så sjov at strikke. Jeg lavede een til mit barnebarn i april måned. Denne her blir lidt mere efterårsløv-agtig i farverne.

Er den ikke vidunderlig? Jeg fik en pakke med posten i sidste uge; den havde ca samme størrelse som en pakke hun havde sendt mig før, hvor indholdet var forårsløg. Jeg var helt sikker på at det var løg, så jeg tog ikke så forsigtigt på den. Det må hun have regnet ud, for den var pakket ind i tyk skumgummi! Jeg blev så utroligt glad; jeg elsker keramik, og især naivistisk og lidt grov keramik. Jeg begyndte at stortude da den kom ud af pakken!

Kunstneren er fra Litauen, og hende kommer I til at høre mere om. Jeg har nemlig fået en invitation til at komme til Holstebro og se flere af hendes ting i et galleri.  mmmm!

Een blomst, i mindst 2o blå farver – og nogen af dem i samme nuancer som min ‘ko’ – den kunne jeg ikke stå for.  Vi har fået en ny, meget anderledes blomsterforretning i Assens – indehaveren er selvfølgelig en mand. Hver gang en lysende kunstner dukker op i et typisk kvindefag, strik, syning, blomsterdekoration, er det en mand. Jeg så det i London for nogle år siden indenfor blomster. Og hvem kender ikke strikkeguroen Stephen West?

Ingen skønhedsåbenbaring…

Jeg er ikke, og min have er ikke – men udsigten er!

Jeg gik frisk igang med at lægge et 20  m langt og 5 m dybt hegn ned, nu havde jeg endelig fået lov af ejeren. Men min ryg vil ikke i øjeblikket. Når jeg tænker på hvad jeg har budt den – efter at min kirurg på Ryghospitalet i Silkeborg  havde truet med al landsens ulykker hvis jeg ikke holdt op med at …..- så har den faktisk været ret loyal, og forstået at jeg MÅTTE have en have. Mon ikke den også kan forstå, at jeg MÅ have en udsigt…

Der er en utrolig masse dyr i min have, og de æder løs af alt hvad der er smukt – og så er det ikke smukt længere.

Det bedste ved en have er, at man aldrig er færdig. Jeg har plantet mange planter med hovedet under armen; se bare her – lige foran de smukke liljer har jeg plantet et paradisæbletræ! Min eneste undskyldning er, at liljerne jo lå nede i jorden…..

Det gode ved denne årstid er Touren. Jeg elsker at se det; jeg kender  de fleste af rytterne og holdene. Ud over det sportslige aspekt, får jeg en guidet tur gennem et fantastisk landskab med bjerge, floder, slotte og klostre. Og Jørgen Leth til at fortælle om malerkunst, musik og poesi, der knytter sig til de enkelte egne. Jeg har selv været i Normandiet og nydt alle de historiske mindesmærker, men fx Bretagne, som er så smuk, har jeg aldrig vidst noget om. Det gør jeg nu….

Min kærre nabo gav mig en fødselsdagsgave forleden, 1/2 år før, 3 nøgler ustyrligt lækkert ren kashmere garn. Jeg er næsten færdig med et sjal, som passer til min cowboyjakke, som er mit overgangs-overtøj.

Jeg strikker mens jeg ser tour, det går fint. Og ellers spiser jeg moreller….

Jeg er begyndt at overveje forskellige opbindings metoder – pærekvæderne blir tungere og tungere og grenene tynges ned i buer…

 

 

 

 

 

Dejlig sommer!

Jeg håber at kunne svare, hvis nogen skriver til mig – det kunne jeg ikke ved sidste indlæg, undskyld.

Min dejlige nabo, Trine, inviterede mig ud at spise; jeg fik ikke at vide hvor, før vi gik ind ad døren. Stor var min glæde, da vi kom ind i en lille smart Sushi restaurant.  Trine havde fanget at jeg gerne ville prøve det, og det skal jeg love for jeg fik!! Det var helt friskt og ny lavet mens vi ventede – smukt, smukt. Og selvom jeg var fummelfingret med pindene, så lykkedes det mig at spise op! Jeg kan så godt lide at dyppe i soya og japansk peberrod, wasabi.

Lige når det blir serveret, ser det ikke ud af meget, men det mætter! Jeg har ikke prøvet det før, men for søren, hvor smager det godt – det blir ikke sidste gang.  Billedet er ikke så godt, jeg vil prøve om jeg kan lave et bedre.

Mine redskaber i disse  dage ; foruden le, spade, diverse river og naboens kultivator. Jeg har fået lov til at rydde og klippe ned, og det foregår i denne rytme – kl 5.30 : det hårdeste arbejde mens det er køligt –  når kl. er 11, er det som en bageovn i solen, så jeg fortrækker til skyggen! Hvis jeg er frisk efter den sidste fodboldkamp, tar jeg en lille tørn igen.

Min stolthed – pærekvæden! der er ca 50 frugter på det lille træ, og nu er de 5 cm store…

Det er rosernes tid; det første hold er altid så smukt, og jeg kan ikke få nok! Jeg plukker og plukker, og gir buketter væk en masse. Det er en  rigdom at kunne – elsker det.

Den dobbelte Flittig lise ligner næsten små roser.

Livet begynder igen…

De sidste par år her været slemme at komme igennem. Det har i nogen perioder føltes som at være blevet væk i en skov. Jeg oplevede det da jeg var 6 år, og de næste 10 år havde jeg jævnligt mareridt om det.  En følelse af at være et sted i livet, hvor ingen af de svar jeg havde,  passede sammen med de spørgsmål der kom i mit hoved. Som 6 årig var det jo naturligt, at jeg ikke havde livserfaring nok til at finde vej – men som 66 årig, var det meget angstfremkaldende, at jeg ikke kunne finde ud af at leve.

Den psykolog jeg kom til –  jeg var hos hende 5 gange  over en periode på 4 måneder,  virkede så provokerende på mig at jeg afbrød samarbejdet længe før hun havde tænkt sig det. Til sidst var der så mange forviklinger, misforståelser og aldeles uprofessionelle ‘greb’ og ‘planer’, at jeg oplevede at have mere greb om mit liv end hun havde. Jeg kan ikke takke hende for ret meget, ud over for den opgave hun bagefter påstod hun ikke havde givet mig, og som jeg var 14 dage om at løse.

Da jeg havde løst opgaven, et brev til et forlængst afdød familiemedlem, kom min hukommelse med resten. Det var et chok at opdage at jeg havde fortrængt så meget gennem 50 år,  og at jeg blev så syg af det. 

Alle de symptomer, jeg havde, rysten på hænderne, så jeg ikke kunne holde noget eller skrive, hukommelsessvigt, mit sprog der forsvandt, – alle de ting, der fremtvang min rejse rundt i scannere, til neurologer og neuropsykologer, som til sidst overvejede om jeg havde en  demenssygdom.  Jeg kan ikke huske det hele, bare konstatere at jeg mistede både familie og venner undervejs på den rejse, der endte, da jeg fandt en afdeling for ‘senfølger’ under Region Syd. Og det er ikke senfølger efter alkohol eller stofmisbrug….

Det var som at trykke på en knap – ved at læse de tekster der står, huskede jeg alt, samtidig med at mine symptomer forsvandt! Ikke sådan vupti, men over en forbavsende kort periode.

Jeg kan godt forstå, hvis I har svært ved at følge med – det har jeg også selv. Hver dag bringer en ny glæde over livet, nye erindringer – ikke alle grumme – men først og fremmest harjeg har fået mit sprog igen – og glæden!

Gennem hele det sidste år græd jeg spandevis af tårer – det var frygteligt at være blevet væk i sit eget liv – det var så slemt at jeg holdt alle væk – jeg magtede ikke andre i mit kaos.

Nu er kaos ved at blive, om ikke til kosmos, så til at vågne hver morgen med glæde over at være til og at være kommet igennem. Jeg er godt klar over at der er masser af arbejde der stadig skal gøres, men jeg vil og KAN!

Sjalet ovenover, Stephen Wests ‘Vertices United’ har jeg strikket i løbet af den sidste måned, og efter engelsk opskrift – det var ikke det letteste, men jeg ville.  Mange tror det er hans letteste – de skulle bare vide……

Til sidst i dette lange indlæg, vil jeg gerne takke alle de skønne piger, der har skrevet til mig, både her på bloggen og på min mail – tak fordi I gav mig håb og holdt mit mod oppe, når jeg var ved at gå under. TAK !

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed