Fjerde gang var lykkens gang….

For at skære det ud i krydsfiner, var det jo ikke i ramme alvor jeg beskrev mine tæppevalg som problemer! Der skal i så fald mindst eet luksus- foran! Jeg må nogen dage lade være med at læse facebook; jeg bliver så edderspændt rasende over at se hvor fattigt vores land er blevet – på mange måder: måden vi behandler vore flygtninge på, måden vi behandler vores gamle på, fattigdomsloft, uddannelsesbegrænsninger, bederumsnedlæggelse, – kan det snart blive mere småt, småligt og tåkrummende pinligt? Jeg skammer mig!

Tæppet passer i begge ender; både til kommoden og til billedet. (hovsa, man kan se at der står en symaskine bag ved – sådan er det at have lidt plads.)

Her havde jeg ’soveværelse’ før, det er så dejligt at have fået så meget plads. Jeg kunne godt underholde med en hysterisk morsom beretning om at hænge en opslagstavle op, stående på skrivebordet – med boremaskinen i den ene hånd, rawlplug og skrue i mundvigen, mens jeg holdt tavlen fast med den anden hånd! Gæt hvor mange gange jeg måtte ned og samle skidtet op…..

Jeg har meget glæde af at købe hyacinter i bundter, de er billige og de står og dufter i 2 uger – selvom de er så tunge i hovederne at det kan være svært at holde balancen…

Selv en indretnings freak kan få problemer….

Som jeg vist før har beskrevet, har jeg i mange år ønsket mig et kelimtæppe. Jeg glædede mig helt vildt til muligheden (= pengene )var til stede, og så begyndte jeg at sondere terrænet. Jeg så straks, at al forsendelse var gratis, både frem og tilbage. Det viste sig at være en stor fordel for mig……

Tæppe nr 1 – for småt..

Tæppe nr 2: smukt, forkerte farver.

tæppe nr 3: alt for spraglet!

Jeg kan godt sige jer; det er ikke nogen spøg at få et kelimtæppe! Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at regne med farverne på nettet. Men nu har jeg fundet det rigtige! – bare vent og se…

Indlægget må gerne læses med et smil….

Indretnings – hvaffor een?

Jeg elsker at sætte sammen, arrangere, indrette, gøre min bolig til min. Jeg havde ikke en klejne da jeg flyttede herned, jeg måtte ‘nøjes’ med det jeg havde at gøre med. Nu har jeg arvet lidt penge, og de bliver brugt efter mange overvejelser!

Jeg har jo mit elskede fynbomaler-billede. Ingeborg Debois blev aldrig anerkendt for sin malerkunst, der var for mange dygtige mænd. Alhed Larsen, Johannes Larsens kone, led samme skæbne, selvom hun var en meget talentfuld maler. Ingeborg var nok ikke så talentfuld, til gengæld var hun meget arbejdsom! Hun har malet rigtig mange billeder, i snesevis, måske over 100, og jeg har 2 af de bedste. Dette, som er malet som en fødselsdagsgave til en veninde i 1927. Billedet er stort, og fylder også meget med sin lidt usædvanlige farveholdning. Billedet bestemmer; det fik jeg bevis for, da jeg havde hængt det over min røde sofa. Det så så grimt ud, sofaen blev blårød og billedet helt blegt. UUhha, ny plads, hvor stuen indretter sig efter billedet. Nu skal jeg købe et kelimtæppe, som jeg har ønsket mig i mange år, og det er en opgave at finde et, der passer i farverne. Nu har jeg bestilt et, og glæder mig til at se det. Heldigvis kan man returnere gratis inden 14 dage…..

Sjalet er færdigt, og det er blevet så smukt, at jeg tror jeg beholder det! Meeen – bud modtages hvis du forkøler dig på det!

Tæppet skal ligge under spisebordet her, med de nye stole, som er vanvittigt gode at sidde i! Og hvis vi bliver flere, er det let at tage bænken hen, der kan sidde 2 ekstra. Jeg har det lidt som en lille dreng, der leger med Lego, tror jeg….

Rok og rul…

Jeg har fundet min rok frem og samlet den. Den mangler noget ret afgørende – tråden der skal trække hjulet rundt når jeg træder. Jeg kender heldigvis en Mette, der ved hvordan man passer den til.

Min nye nabo har en hel sæk islandsk fåreuld i smukke farver, som vi kan øve os på.  Herunder et billede af hygge; kaffe og strikketøj ; jeg er ved at strikke en bort til at kante sjalet med.

I går var vi ude og grave et par duske vintergækker op;  de stod et skidt sted, nu står de meget bedre – inde hos Trine og mig! Trine er min nabo. Vi har lovet at minde hinanden om, at de skal ud og graves ned igen.

 

5 + 6 = 11

Min smukke amaryllis svigtede mig ikke, der var 5 blomster i den anden knop.  De står hver en uge, så det er meget glæde for 50 kr!

Disse grene er farlige; busken må ikke længere plantes i private haver, fordi piggene bevæger sig rundt i kroppen hvis man er så uheldig at falde ind i en busk. Nasty one, men den er så smuk, både om sommeren hvor den er lysende grøn, om efteråret hvor den får det smukkeste løv i alle efterårets farver – og som nu, hvor den får små bitte grønne blade og hvide knopper. Berberis hedder den.

Jeg er så glad for min nye kommode; jeg kan have stort set alt mit tøj i den – og så er den pæn, synes jeg….

Jeg skal ud i det smukke vejr; ud og fodre fuglene, ud og nyde solen.

Rigtig go weekend til jer, der læser med!

 

 

 

Næsten som juleaften….

Da det bankede på døren i dag ved 2-tiden, håbede jeg at det var posten. Det var det, med en fin aflang pakke fra Canada.

Tenen er lavet af en mørk træsort, som jeg ikke kan genkende. Vægten er lavet af en slags halvædelsten; i hvert fald har jeg et vedhæng med samme strukturer, som skulle være fra Rocky Mountains. Det er så lækkert forarbejdet at det er en  fryd! Den vejer 32 g, hvilket skulle være fint til både lace og fingering.  Det varer noget før jeg bliver så dygtig – hold da fast, jeg kan ikke forstå at jeg engang var rigtig god….

Jeg har fundet mine gamle karter frem – og jeg husker straks alle de blødende rifter jeg fik da jeg var nybegynder. Det er jeg næsten igen, så jeg må hellere tjekke om jeg har plaster….

Strikketøjet er et sjal, jeg er ved at strikke af noget håndmalet garn jeg har købt fra Estland. Det var rørende billigt. Jeg kan varmt anbefale at gå ind på etsy.com og søge efter hand painted yarn. Afgræns søgningen til Europa, så slipper du for at betale dyr told fra USA.

 

De seks verdenshjørner.

Hver vinter glæder jeg mig over Amaryllis, røde eller hvide. Før jul røde, efter jul hvide. Jeg holder øje med priserne – der er stor forskel; den flotte hvide jeg har nu, har kostet 50 kr, det er den dyreste til nu. Den er så imponerende; 2 tykke stængler og fede knopper – og den første har holdt hvad den lovede:

Jeg er spændt på om der også er 6 i den næste.

Jeg er færdig med ‘Kællingesjalet’, det er sjovt at strikke. Men det er lidt lille til mig, derfor vil jeg gerne sælge det. Det måler 2 m i vingefang og er 68 cm højt. Det er strikket i 65% merino og 35% silke. Det er forholdsvis tyndt garn, så jeg vil prøve at strikke det igen i et kraftigere garn. Jeg vil gerne have 500 kr for sjalet.

Det blev et langt indlæg, men jeg kan heldigvis mærke, at jeg får mere og mere ‘at skulle have sagt’…

Solen skinner igen…

Alle jeres dejlige kommentarer står under de to forrige indlæg, TAK!

Jeg har lige været på et 2-dages besøg hos min far. Jeg kan ikke lade være med at beundre hans livskraft og den stædighed han VIL udnytte sit livsmål med. Det er kun 2 måneder siden min mor døde, efter 64 års ægteskab, og han fylder 90 år til sommer.  Der var redt op til mig og der var forberedt en let anretning da jeg kom – ‘vi skal jo ikke spise så meget før i morgen’ – og maden var forberedt til dagen efter, hvor resten af familien skulle komme.  3 retter. Kagen til kaffen bagte han mens jeg sad og nød min morgenkaffe. Alt imens han sang og fløjtede…roulade som mormor lavede den. Han har ingen hjælp til nogen ting, han laver alt selv, også indkøb, selvom der er 1,5 km til Brugsen- på gåben. Han har efter mors død haft samtlige naboer, gamle naboer og forhenværende naboer til spisning, som tak for opmærksomhed og omsorg. Til 3 retter mad, alt hjemmelavet. ‘kun 6 ad gangen, flere kan vi ikke være om bordet’ – det blev til mange gange!

Det er mine juleroser, hans er ikke så store endnu, ha! Vi driller hinanden med ting vi ingen indflydelse har på –

Jeg fik min mors halskæde.

jeg har planer om at begynde at spinde igen; for mange år siden spandt jeg på håndten og rok, og havde stor glæde af det. Jeg vil prøve igen – jeg har stadig min rok, men må købe en ny ten.

Den har jeg bestilt i Canada – spændende at prøve den. Jeg har også set på karteflor, men jeg har lidt jeg kan øve mig på i første omgang.

Sjalet jeg strikker på, blev lidt forsinket, da jeg fik en ordre: ‘hej farmor, det er mig, Hampus! Vil du strikke nogen pulsvarmere til mig? De skal være mørkeblå, lyseblå og hvide’. Hampus blev 6 år i sidste uge, så nu er de på vej med posten – jeg håber de passer.

 

 

Godt nytår!

Kære dejlige læsere!

Tak, tak, tak for alle de søde, kærlige og opmuntrende hilsener I har sendt. Jeg har ikke svaret på dem enkeltvis, kun sat dem ind under kommentarer.  Mit indlæg er vist noget rodet, men billederne har fået lov at bestemme denne gang.

Julegaven fra min veninde, som jeg glæder mig til at pynte med små urtepotter med husløg, mos, kogler, strandfund… det skal udenfor, men nænner det ikke endnu!

I baggrunden en kommode, jeg har givet mig selv i julegave. Og herunder en bænk, jeg også har fået af ‘nissen’….

Julen og nytåret har været en drøj tid at komme igennem, det skal jeg ikke skjule. Det er ikke fordi der ikke er mange mennesker, der har tænkt på mig med henvendelser, invitationer eller besøg. Bortset fra nytårsaften, hvor jeg havde migræne, har jeg ikke været syg, ikke engang forkølet. Jeg har bare haft det som om alle kræfter var suget ud af mig, ja, udmattet er nok det bedste ord. Jeg er dog begyndt på et ‘kællingesjal’ – i merino/silke – så kan jeg sidde helt stille og tænke….

Gode venner siger at jeg skal holde op med at slå mig selv oven i hovedet og se at komme ud i den friske luft. Kærligt ment, – men hvordan gør man det? – holder  op med at slå sig selv oven i hovedet? Og hvis jeg går ud, risikerer jeg jo at møde en masse mennesker, som vil hilse og snakke . Jeg vil også gerne hilse og snakke, bare ikke lige nu.  Jeg vil bare gerne sidde helt stille her inde og kigge ud på vandet og blishønsene – jeg skal nok komme ud, gå ture, cykle, svømme — apropos; jeg går da stadig i vandet hver morgen. Ikke dagen efter Urd, 2. juledag – da skulle vi halvvejs ud i bugten for at komme under….

Og vi gik heller ikke i vandet dagen efter stormfloden, da stod vandet helt op over vejen. Det var en voldsom oplevelse, selvom jeg blev forskånet for at få saltvand ind i haven. Mørke og stormflod er lidt voldsomt…….

Man kan dårligt se det, men på dette tidspunkt, ved 5-tiden om eftermiddagen, var vandet allerede steget næsten en meter – ser det ikke truende ud?

 

 

Så er julegaverne færdige! Det er nu ikke fordi det har taget al tiden at strikke handskerne, men jeg har været en tur på børnebørnsbesøg på Nordsjælland – og da jeg kom hjem, faldt jeg i en bog, og én til og én til. Det er én af fordelene ved at bo alene, jeg kan læse ligeså længe det passer mig!

Jeg har gået med overvejelser om at holde en pause med skriveriet på bloggen. Den blev oprettet for 2 år siden med det primære formål at vise hvad der glæder og inspirerer mig ved at have en have og ved forskellige former for håndarbejde.  Jeg har, som nogen så venligt lader mig vide, haft svært ved at være pokkers inspirerende det sidste halve år – en skilsmisse og tabet af min mor er sorger, som de fleste forstår er noget der tar tid. Men at mine indlæg har ’sydet af jammer’ – det mener jeg ikke er rigtigt. Jeg har i hvert fald gjort mig umage for at se det positive og skrive om det. Men det kan godt være at der bliver lidt længere mellem indlæggene – indtil inspirationen kommer igen…….

Handskerne er dobbelte, to handsker spejlvendt foldes ind i hinanden. De er heldigvis noget stærkere i farverne end på fotoet – de er strikket i ren uld – varme må de være! Jeg tror jeg vil strikke et par til mig selv…

Jeg har samlet alle nisserne på et fad – jeg synes det ser rodet ud når der står noget rødt alle vegne (nu rabler det for konen) – endnu en fordel ved at bo alene…

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed