Så er de smukke morgener her….

Når jeg ser ud på græsset, er det tydeligt, at frosten stadig har fat  –  men det varer ikke længe.  Der er noget specielt ved at gå i vandet når solen skinner,  jeg tror ikke det er mere end 2 grader, måske 3, men det føles varmere.

I går morges så himlen ikke så lovende ud; man kunne tro at der var sne på vej.

Og alligevel blev det en smuk, solrig dag, hvor jeg fik den første rødme lagt i ansigtet.

Kan I se den flyvende hund? Dem er vi berømte for hernede, men vi ser dem sjældent.

Den store buket roser begyndte at hænge, men efter at have skåret 2/3 del af stænglerne, står de stadig – og de dufter!

mmm

 

Jeg er forelsket

I livet når solen skinner. I blomsterne i mit vindue. I billederne på min væg. Jeg kan få helt hjertebanken af glæde over et specielt godt match af farver i en buket jeg har lavet, eller blive rørt over at se den skøre ternede blomst springe ud. Gad vidst hvad Søren Kierkegaard kunne få ud af det?

Jeg elsker fugle; jeg er så heldig at kunne se næsten alle Danmarks sangfugle i min have, og  svaner, gæs og blishøns i vandet. Havørnen, den røver, skal nok gøre opmærksom på sig selv når den kommer. Jeg har set viben på engen, og svalen – selvom ingen tror mig!

Jeg får lyst til at strikke en sommerbluse i farverne på mit billede….

Nu har blusen til mit barnebarn været undervejs med posten i 7 dage; den er ikke kommet frem endnu, selvom jeg har betalt i dyre domme for ‘kvikpost’ …..

 

Gang i garnet igen….

Mit ældste barnebarn skal have denne bluse. Den er strikket efter fri fantasi, i arwetta fra Filcolana – (de lange bløde). Jeg sender den i dag, og krydser alt, incl tæer, fødder, ører, arme og fingre , for at den ikke er for lille. Hvis, strikker jeg en ny.

jeg har bestilt Susie Haumanns nye bog ‘Urban’, men jeg var nødt til at begynde på et sjal – det varer for længe for min manglende tålmodighed. Bare ud af hovedet i disse smukke forårsfarver. Det skal være på skrå, langt og ikke så bredt.

Da blusen til Nora var færdig, manglede jeg noget i hænderne, så jeg begyndte på en trøje til det mindste barnebarn på 6, med en kort lynlås foroven. Strikket i højlandsgarn, mørkeblå + tweet me please – og et par rester til striber. Jeg må have mere end én ting i gang, noget er godt at strikke i ved dagslys, andet er godt ved lampelys.

I dag er de første dahlia leveret – og jeg har købt en etage mere til mine højbede – nu kan det ikke vare længe før vi kan komme i haven. Jeg var der ude i formiddags – jeg kom hurtigt ind igen!

Jeg føler mig heldig!

Forleden dag, da jeg havde foræret mit blomsterbillede væk – og modtageren blev meget, meget glad – satte jeg mig for at ville finde et stort billede,  abstrakt eller naturalistisk, bare farverne var dejlige.

Skæbnen ville, at jeg fandt 2 – og nu hænger de i mine stuer! Jeg elsker dem, og i dag har jeg fået hjælp til at hænge dem op. Jeg kunne ikke tackle dem alene; de måler 125×248 cm…. De er malet af en kunstner der hedder Esther Herløw i 1985. Jeg har ledt efter hendes adresse, hun bliver 88 i år hvis hun stadig lever, og jeg ville gerne sende hende et par ord om hvor lykkelig jeg er for dem. For at I ikke skal tro jeg er formuende, fortæller jeg at jeg fik dem for 300 kr pr stk – transporten var det dyreste.

Det må være størrelsen der afholder andre fra at byde på dem – de er så smukke. Nu skal jeg til at spare sammen til nogle gode gallerilamper, så billederne kan komme til deres ret.

Nu begynder jeg at synes, at mit hjem afspejler mig, og kun MIG!

En spæd begyndelse ;0)

Der må gerne ‘klaske sig på lårene’ grines! Jeg havde kun én meget tynd pensel at begynde med; nu har jeg fået nogle tykke – og så må vi se, om det bliver bedre…..

Stenene i højre hjørne er da nogenlunde – men hvad det søuhyre bestiller bagved, det aner jeg ikke….. og markerne fik lige pludselig deres eget liv, ud af ingenting dukkede der en fugl op!

Nu har jeg, alene kvinde, sørget for beskæftigelse for UPS og DHL og deres ansatte i et par uger; mon ikke de er vældig taknemmelige?  Det tror jeg til gengæld ikke de svenske tæppefirmaer jeg har handlet med, er – altså taknemmelige! Så snart jeg fik foræret blomsterbilledet væk (min svigerinde blev så utroligt glad!) gik det noget lettere at få et tæppe til at passe i farverne.  Jeg var også selv gennem en proces der ikke havde med farver at gøre; jeg måtte erkende at hvis man vil have noget lækkert, originalt, håndvævet og i en stor størrelse, må man betale for det! Pyhha, ingen får at vide hvor meget, men kæft, hvor er jeg glad for det!

Det passer, både i størrelsen og i farverne, og jeg synes det er så smukt! I næste uge får jeg 2 malerier, som kommer til at fylde en del – nu håber jeg bare de passer i farverne…..

 

 

Stor beslutning…

Jeg lovede sidst at fortælle og vise hvor jeg sover nu, hvor jeg har nedlagt soveværelset i stuen. Jamen, der var lige et indhak i køkkenet, beregnet på en lille spiseplads, tror jeg – der har jeg stillet min nye sovesofa! Jeg nyder hver dag at jeg fik den ide; nu har jeg 2 stuer hvor jeg kan boltre mig uden at det ser ‘crowded’ ud – og jeg kan vise kunder ind i stuen uden at spekulere på om sengen er redt. At jeg så sover utroligt godt i den nye seng, er et ekstra plus. Og som én af mine venner sagde : ‘der er aldrig langt til room service’.

Jeg fandt 2 gamle rammer i en rodekasse; de er af træ, og ret søde, synes jeg. Den ene passer lige til 3 billeder jeg har af min elskede kat Frede. Frede lever ikke mere, men minderne er sjove, og mange.

Tilbage til den store beslutning: Jeg vil af med mit billede!

Ja, det her, som jeg har elsket så højt i 20 år, så jeg troede det skulle følge mig i graven :0) Det bestemmer alt for meget i min indretning, og i virkeligheden er jeg ‘vokset’ fra blomsterbilleder. Jeg vil gi mig selv lov til at være mere vild – det var sgu blevet for pænt, og de tæpper der passer i farverne, er ikke kelimtæpper, efter min opfattelse!

Jeg tog nogle billeder til inspiration for mine akvarel-øvelser, tænk hvis man kunne forstørre det 10 gange…….

 

 

 

Fjerde gang var lykkens gang….

For at skære det ud i krydsfiner, var det jo ikke i ramme alvor jeg beskrev mine tæppevalg som problemer! Der skal i så fald mindst eet luksus- foran! Jeg må nogen dage lade være med at læse facebook; jeg bliver så edderspændt rasende over at se hvor fattigt vores land er blevet – på mange måder: måden vi behandler vore flygtninge på, måden vi behandler vores gamle på, fattigdomsloft, uddannelsesbegrænsninger, bederumsnedlæggelse, – kan det snart blive mere småt, småligt og tåkrummende pinligt? Jeg skammer mig!

Tæppet passer i begge ender; både til kommoden og til billedet. (hovsa, man kan se at der står en symaskine bag ved – sådan er det at have lidt plads.)

Her havde jeg ’soveværelse’ før, det er så dejligt at have fået så meget plads. Jeg kunne godt underholde med en hysterisk morsom beretning om at hænge en opslagstavle op, stående på skrivebordet – med boremaskinen i den ene hånd, rawlplug og skrue i mundvigen, mens jeg holdt tavlen fast med den anden hånd! Gæt hvor mange gange jeg måtte ned og samle skidtet op…..

Jeg har meget glæde af at købe hyacinter i bundter, de er billige og de står og dufter i 2 uger – selvom de er så tunge i hovederne at det kan være svært at holde balancen…

Selv en indretnings freak kan få problemer….

Som jeg vist før har beskrevet, har jeg i mange år ønsket mig et kelimtæppe. Jeg glædede mig helt vildt til muligheden (= pengene )var til stede, og så begyndte jeg at sondere terrænet. Jeg så straks, at al forsendelse var gratis, både frem og tilbage. Det viste sig at være en stor fordel for mig……

Tæppe nr 1 – for småt..

Tæppe nr 2: smukt, forkerte farver.

tæppe nr 3: alt for spraglet!

Jeg kan godt sige jer; det er ikke nogen spøg at få et kelimtæppe! Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at regne med farverne på nettet. Men nu har jeg fundet det rigtige! – bare vent og se…

Indlægget må gerne læses med et smil….

Indretnings – hvaffor een?

Jeg elsker at sætte sammen, arrangere, indrette, gøre min bolig til min. Jeg havde ikke en klejne da jeg flyttede herned, jeg måtte ‘nøjes’ med det jeg havde at gøre med. Nu har jeg arvet lidt penge, og de bliver brugt efter mange overvejelser!

Jeg har jo mit elskede fynbomaler-billede. Ingeborg Debois blev aldrig anerkendt for sin malerkunst, der var for mange dygtige mænd. Alhed Larsen, Johannes Larsens kone, led samme skæbne, selvom hun var en meget talentfuld maler. Ingeborg var nok ikke så talentfuld, til gengæld var hun meget arbejdsom! Hun har malet rigtig mange billeder, i snesevis, måske over 100, og jeg har 2 af de bedste. Dette, som er malet som en fødselsdagsgave til en veninde i 1927. Billedet er stort, og fylder også meget med sin lidt usædvanlige farveholdning. Billedet bestemmer; det fik jeg bevis for, da jeg havde hængt det over min røde sofa. Det så så grimt ud, sofaen blev blårød og billedet helt blegt. UUhha, ny plads, hvor stuen indretter sig efter billedet. Nu skal jeg købe et kelimtæppe, som jeg har ønsket mig i mange år, og det er en opgave at finde et, der passer i farverne. Nu har jeg bestilt et, og glæder mig til at se det. Heldigvis kan man returnere gratis inden 14 dage…..

Sjalet er færdigt, og det er blevet så smukt, at jeg tror jeg beholder det! Meeen – bud modtages hvis du forkøler dig på det!

Tæppet skal ligge under spisebordet her, med de nye stole, som er vanvittigt gode at sidde i! Og hvis vi bliver flere, er det let at tage bænken hen, der kan sidde 2 ekstra. Jeg har det lidt som en lille dreng, der leger med Lego, tror jeg….

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed