Tekniske problemer…

Siden sidst har jeg haft problemer med sammenkoblingen af tlf og pc.

Herunder ses ‘hovedattraktionen’ hos mig; min pærekvæde. Smækfyldt med knopper. Sådan har det også været de to foregående år, og så kom der frost eller storm eller andet uvejr, og så lå alle drømmene på jorden – bogstaveligt talt.

Men ikke i år! Alle knopperne er sprunget ud til 7 cm store lyserøde blomster – guf for bier!

Hele haven er så smuk i øjeblikket; æbletræerne står i blomst, syrenerne er fuldstændigt overdådige og de tulipaner, der desværre er ved at være færdige, kan endnu bidrage med farve.

Efter skuren og skrubben og arrangeren,  ser terrassen ok ud igen. I den store krukke er der vand, det er dejligt at have et ‘reservoir’ …..

Hvor mange pærekvæder mon der bliver ud af alle disse blomster? Måske skal jeg i gang med at tynde ud. Frugterne kan veje op til 500 g stykket, selvfølgelig ikke på det lille nye træ, men da mit træ i Brande var 7-8 år, blev de over 200 frugter så store, at træet måtte understøttes med store grene! Så, fru Hein – nu gør du det igen, leger konen med æggene…..

Billederne er fra september 2014.

En tilføjelse til ‘journalen’; sorg og depression kan give de samme symptomer som demens, siger psykologen. Man har da lov at håbe…..

Tordenvejr !

Mens jeg sidder og skriver dette, er det et fantastisk tordenvejr; bulder og brag og flotte zigzag lyn ud over vandet – ruderne klirrer og regnen vælter ned. Siden jeg var en lille pige, har jeg elsket tordenvejr, måske fordi det betød at vi blev vækket og sad sammen med de voksne om bordet. Der var stråtag på gården, hvad enten vi var hos farmor og farfar eller hjemme. Det var ensbetydende med at papirer skulle findes frem – et lynnedslag kunne være fatalt og ilden hurtigt gøre det umuligt at være indendøre. Derfor var det jo også lidt paradoksalt at jeg var så fascineret af det.

Jeg har været i haven i hele Store bededagsweekenden; dejligt vejr uden at være for varmt.

Jeg har strikket et sjal til en veninde, som ringer til mig hver dag for bare lige at spørge hvordan jeg har det. Hun går altid i rødt, så jeg tænker at disse farver kan passe.

Jeg går stadig i spænding – pakken er ikke kommet frem endnu, men der har jo lige været 3 fridage, så mon ikke den dukker op i løbet af de første dage….. jeg er så spændt på om han kan li den når han får den på…..

3 dages sommer …..

Det er helt vidunderligt, en forsmag på  det der kommer senere. Jeg har ikke noget imod at vente, bare det ikke varer for længe! Jeg håber Karl har tålmodighed lidt endnu; først skal den tørre, så skal den sendes med postnord – det tar nok 9 dage – så selvom hans fødselsdag er på søndag, tror jeg der går mindst en uge over.

Jeg har sendt billeder til ham på instagram, så han har set den før alle  andre, og erklæret sig tilfreds! – om det så var med trøjen eller med farmor – jeg håber det var begge dele! Farverne er meget klarere i virkeligheden.

Det er min udgave af Stephen Wests ‘reis’.  Sjov at strikke, men sen; det har taget mig 3 uger med 8 timer hver dag = over 160 timer. Det gør ikke spor, jeg er meget tilfreds med den, og hvis modtageren er glad, er jeg lykkelig! At det har taget så lang tid, er bla at det er vævestrik, trøjen er faktisk ‘dobbelt’. Og så tar det tid at tænke; det nistrede og det gule garn er Madelintosh, men da jeg kun havde de to fed, har det været et puslespil at sætte farverne sammen med mit eget garn, som er både strømpegarn og Charlotte Spagners håndfarvede merino.

Stigen  står der, fordi jeg er ved at lave  en ‘rosenbue’ uden bue.  Fra træet tv har jeg lagt en tyk gren over til huset th – nu venter vi så bare på at fruhein skal tage sig sammen til at vikle rosenrankerne om – det stikker så forbistret! Rosen er en ‘Celeste’, som er en meget smuk gammel,  duftende rose, der har mørkerøde knopper, men folder sig ud i rosa og bleger til hvid. Den kommer allerbedst til sin ret når den kan hænge ned…

Jeg elsker violer; jeg har både blå, lilla og hvide – og de vilde er meget talrige i år, mest i græsplænen!

At jeg har det godt i øjeblikket, fremgår vist af indlægget, men jeg skal passe på mig selv et godt stykke tid endnu…

 

Så kom det forbistrede forår!

Og jeg har været i haven, og det er såå koldt! Flagene står vandret, og selv herinde i det beskyttede farvand, sidder mågerne baglæns på pindene..

Tulipanerne i haven viser ikke farve endnu, så det er dejligt når jeg har fået en buket!

Sol og kuling kan bruges til at gøre dynen lækker….

Trøjen til Karl får I ikke at se i hel figur før den  er færdig og han har fået den. Han har fødselsdag den 22., så jeg satser stærkt på at blive færdig.

Aprilsnar!

Jeg åbnede øjnene ved 6-tiden i morges – der er mistænkeligt stille – ganske rigtigt, det sner igen! Men jeg så i vejrudsigten i aftes, at foråret kommer i næste uge, så det tror jeg på. Sneen i dag er bare en aprilsnar!

Sjalet er min fortolkning af Stephen Wests ‘Holey Chevrons’ – det virker knapt så hidsigt på en lys baggrund.

Jeg fik mit store ønske opfyldt  – et besøg i Sommerfuglen i København. Det kom i stand da min søn inviterede mig derover i påsken, og  min dejlige nabo samtidig skulle derover. Tænk, jeg blev kørt lige til døren i Nyboder, hvor de bor nu, og det samme på hjemturen! Jeg føler mig meget privilegeret!  Lige oven over dette, et billede af de garner jeg købte. Jeg vil strikke en trøje til mit mellemste barnebarn på 12 år. Det skal være ‘reis’ af Stephen West. Han laver så spændende opskrifter, og jeg fik grønt lys fra knægten, som sagde: ‘jeg lægger min skæbne i dine hænder farmor, jeg stoler på din smag!’ – må det være vildt? – ‘jo vildere jo bedre!’ Det kalder jeg en tillidserklæring.

Den er sjov at strikke, vævestrik kan jeg så godt lide – der er en særlig rytme i.

Forår indendørs…

Der er smukke dage, og der er grå dage – både udenfor og indenfor – og indeni. Jeg sætter grene i vaser, forår VIL jeg have.

Et bundt magnoliagrene blev delt med min søde nabo – det var dyrt, men stort nok til 2 vaser! Her ses lidt af ‘Holey chevrons’, et Stephen West – sjal, som jeg har lavet lidt om på. Jeg elsker hans designs, men det er som om hans frie metode inspirerer mig til at gå lidt videre. … jeg er snart færdig, men lover at sætte billeder i, når det er blogget.

Pæregrenene har stået i 3 uger nu, men de kom fra bidende frost til stuevarme, og selvom jeg kun har 18 grader, er forskellen stor.

Jeg har vist dem frem før;’ penguono’ med mine egne ændringer og det tykke bløde sjal i vævestrik. I baggrunden afsløres det, at jeg stadig ikke har fået monteret ‘marled magic’ – når jeg viser dem igen, er det fordi jeg overvejer at sælge dem – og jakken er liige det mindste….

Jeg skal nok måle og så videre hvis der er nogen alvorligt interesserede. Jakken skal også vaskes og spændes lidt ud.

Og så lige et billede af min udsigt ud af vinduet kl halvotte til morgen!

 

Farver heler…

Jeg er begyndt at gå hos en meget dygtig psykolog. Lægehuset bruger hende som krisepsykolog – jeg var heldig at kunne komme ind under den kategori ;o)  Hun siger at jeg har en alvorlig depression.

Jeg skal lige fortælle at min mail boks virker igen.

Flere har sagt og skrevet til mig, at jeg ikke kan have en depression, når jeg er så kreativ, og bruger så mange farver. Hun siger at det er fordi de ikke ved hvad de taler om.  Et menneskes kerne er det sidste der lukker ned.  Min kerne er åbenbart farver og kreativitet.  Jeg kan ikke huske, jeg kan ikke lave mad, jeg kan ikke finde rundt i Odense mere – så jeg klamrer mig til min kerne – farverne. I grunden ret trøstende at få at vide.

Sjalet i vævestrik er blevet så smukt, blødt, tykt og lækkert!

Det smukke hørstof, jeg købte sidst, har fået selskab af et par små stofprøver som passer til, og som skal bruges til at sy lapper på i forskellige patchwork teknikker. Jeg syede for mange år siden et tæppe i en japansk teknik – det er meget smukt. Jeg er fascineret af japansk kultur, tøjstil og håndarbejde. Jeg håber jeg formår at skabe noget der lever op til det…

Når solen falder ind på bordet, kan jeg ikke andet end at blive inspireret…

Isen har dækket mit ‘hav’ i den sidste tid, men nu er det smeltet igen. Tilbage er minderne om de sjove aftryk  – her afsløres et vandet har været højere da det frøs…

Jeg kunne tage mange billeder af isen – det er så sjældent vi har det. Men godt for blishøns og troldænder; de kan ikke blive af frygt for at fryse fast i isen. Jeg håber bare de kommer tilbage igen.

Og så sner det igen….

I disse influenzatider…

 

Blå franske anemoner har altid været mine yndlingsblomster ( nogen vil nok påstå at jeg har mange yndlings) – jeg vil gerne sende en buket til de uheldige der har influenza – det har jeg heldigvis ikke! Jeg havde det for 2 år siden, og ved at det ikke er nogen spøg!

Min mor samlede på gamle dukker i mange år,  jeg har fået denne dukke og de 2 hoveder. Min svigerinde vil sælge resten (der er mange) på sin fb-side ‘Denices lopper og lus’.

Jeg er ved at læse Øzlem Cekic’ bog – (kan ikke finde ud af at skrive det 1. bogstav rigtigt på min pc) – jeg er stærk tilhænger af hendes ‘dialogkaffe’ og Jeg beundrer hendes evne til  at holde fokus og tilgive/forstå de mennesker der skriver de forfærdelige sms’er til hende. Dejlig bog.

Jeg har i dag fået tilsendt 8 m hør i lavendel og gråt, og har taget billeder af det, men mit kamera vil ikke gengive farverne… Det kniber også med farverne i sjalet, men i virkeligheden kan jeg se, at det passer meget fint til hørstofferne.

Pingvinens frakke færdig…

Det har varet længe, med andre håndarbejder ind imellem, men nu mangler den bare vask og facontørring. Nyt ord, men den skal ikke blokkes, som alle engelske/amerikanske strikketøjer skal – den skal tørre liggende, mens jeg hiver lidt her og retter lidt her….

Alt garn er natur; den vinrøde, som er bundfarven, er fra  Mettes økologiske håndtamme får, der er blandet med merino og farvet af Mette. # Det orange er madelinetosh, , det grå ligeså, og det gælder for hele trøjen, at den er strikket i ‘halvandet’ garn. Dvs én fingering og én lace-tråd. Det har givet at pind 4 passer, og det er absolut den største pind jeg kan tåle at strikke på. Alligevel blev det for hårdt, og jeg måtte på ‘rekreation’ på en tynd pind. Her fik jeg strikket en sød hue og begyndt på et forårssjal i vævestrik.

Grundideen er penguono, men bortset fra rygstykket, er det mere fri fantasi derefter.

Sjalskraven er strikket stor, så den kan stå eller bøjes om, efter humør. Der er også en lomme – (jeg kan ikke strikke en jakke uden lommer.)

# Mette sælger af sit garn. Hun har lige fået spundet et fantastisk lækkert garn i 1/3 angora og 2/3 merino. Hun har gemt angoraen fra sine kaniner i flere år, og nu fået spundet garnet på Hjelholt spinderi her på Sydfyn. Skriv til mig hvis I er interesserede.

Jeg elsker at strikke vævestrik, der er en speciel rytme i strikningen. Farverne er noget stærkere i virkeligheden.

Is inderst i bugten, ca 400 m fra mit hus.

Lidt nyt må man ha..

Jeg er næsten færdig med ‘penguono’, selvom det skulle have været ‘marled magic’ der skulle have været færdig først…

I kender med garanti det, at et nyt strikketøj er for interessant til at lægge igen. Og da jeg endelig fik det gule ‘kantgarn’ til den melerede, kunne jeg jo ligeså godt gøre den færdig, jeg var ved ;o)

Og nu er der så sket det, at jeg har fået ondt i skuldrene af at strikke på ‘penguono’; den er tung. Jeg strikker med dobbelt garn, og efterhånden kan jeg mærke det. Fint – så strikker jeg en lille hue, ‘kuppelhuen’ af Ruth Sørensen,  på tynde pinde – det var noget der aflastede skuldrene!

Apropos ‘lidt nyt må man ha’ – selvom jeg har meget garn – virkeligt meget garn – mangler jeg ind imellem nogle farver til at binde ‘det gamle’ sammen. Lige sådan var det, da jeg købte 3 bundter håndfarvet merino hos Garnudsalg.dk.

De to længst til venstre er nye, og den orange til huen, mens de to til højre er fra lageret. De skal bruges til et sjal jeg har i hovedet – når jeg er færdig med både ‘marled magic’, ‘penguono’ og kuppelhuen.

Vi har haft en del blæsevejr i januar – det gir så fine bølger!

Rigtig god weekend til alle – i kulden!

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed