Sommeren er over os…

Som jeg skrev sidste gang, glemte jeg mit strikketøj på Nordsjælland – og efter 4 ugers kriblen i fingrene, måtte jeg bare begynde på noget nyt. Især fordi jeg havde erhvervet 500  gram dejligt blødt garn af min strikkevenindes egne får – hjemmefarvet! Hjemmeklippet, spundet hos Hjelholt i Hessellager – (40 kr/kg) blandet med 50 % merino – superlækkert. Jeg synes ikke, det er så galt dyrt at få sin egen uld spundet. Jeg er begyndt på at strikke en cardigan, som krævede en speciel opslagning, – det var bøvlet, så jeg håber det lønner sig.

Mens jeg var væk – igen på Nordsjælland hos børnebørnene – sprang nogle af mine Martagonliljer ud. De skal være lidt ældre og højere før man rigtigt kan nyde dem. De røde biller er indtil nu fraværende i min have.

Køkkenhaven vokser som var den betalt for det,  – apropos betalt; højbede kræver meget vand når det både blæser og er varmt!

‘Den glemte bluse’ må nu lige vente lidt.

En veninde gav mig sidste år en stilk rose i en potte, med beskeden at det var en New Dawn rose. Jeg tænkte på at den var meget spinkel, men ikke mere. I år viser det sig at være en sjælden gammel hængende udgave af en myrrarose ‘Splendens’ ! Jeg er så ovenud lykkelig for den ‘fejl’! ( billedet er ikke godt, pænere næste gang!)

Under Splendens ses min Rose de Recht, som også har en  kraftig duft. Den har en pragtfuld farve, og blomstrer hele sommeren.

Jeg blev scannet igen den 13. juni – så mens jeg nyder min have, venter jeg på resultatet.

 

 

Så tror jeg det kører igen…..

Jeg føler mig så glad og lettet i dag; dejligt vejr, ikke ondt nogen steder og jeg er færdig med talen! Min far bliver 90 år på lørdag, og jeg ved han har ønsket sig at jeg skulle holde en tale for ham. Der er ikke noget jeg hellere vil, men jeg har været så bange for at jeg ikke kunne. Der er jo rotter på loftet, eller strandskader eller hvad det nu er….

I aften har jeg skrevet den færdig, og jeg er godt tilfreds. Nu glæder jeg mig bare. Jeg har også aftalt med lokalredaktøren på Fyens Stiftstidende, at han skriver en artikel og tager nogle billeder. Jeg glæder mig til at se hans overraskelse.

Først gik mit ur i stykker, så røg mobilen, så computeren – og til sidst fik jeg urinsyregigt i mit håndled! På én uge!  Heldigvis er det hele blevet lavet efterhånden, men jeg var ikke mange sure sild værd da det blev ved. De af jer, der har prøvet at have urinsyregigt, ved jo hvor ondt det gør – de af jer, der ikke har prøvet  det: det gør så ONDT ONDT ONDT  at man ikke kan forestille sig det! Kuren er ibuprofen i meget store mængder, så efter 3 dage gik det væk.

Jeg har taget et par m2 mere af græsplænen, det pynter alt sammen, synes jeg. Så blev der også plads til lidt flere planter. Bla en kanelbusk med smukke brunrøde blomster.

Jeg har opdaget at jeg har et humlebi-bo i kvistlejligheden på mit fuglehus. Det er så hyggeligt, ikke som et hvepsebo, og  jeg skal love for, at der bliver bestøvet i den helt store stil!

Det ser ud til at jeg får portugisiske pærekvæder i år – jeg ber til at de små frugter bliver siddende og vokser sig store i løbet af sommeren; de kan nemt komme til at veje 3-400 g stykket.

Urtehaven ser også godt ud efterhånden, og det hele vokser. Salaten har skruet sig selv over på grund af den voldsomme blæst vi har haft i nogle dage.  Jeg må bare så noget nyt. 8 højbede er ingenlunde for mange….

Det blir i fugleverdenen…..

Ikke en husskade, ikke en skovskade – men en  hjerneskade. Det er hvad jeg har fået, tilsyneladende forårsaget af en blodprop, som jeg ikke opdagede….

Der skal mange flere undersøgelser og scanninger til, men det er neurologens første umiddelbare konklusion på symptomer og undersøgelser.

Jeg tager det helt roligt – der er jo heller ikke så meget andet at gøre,  men det gør ikke ondt, og de gener jeg har, er til at leve med. Bare det ikke bliver værre. Det er en lettelse at få en forklaring på, hvad der har sat mig ud af spillet det sidste halve år. Det bliver måske lavet om, men foreløbig…..

Vandet er lisså koldt som det plejer, fuglene synger lisså kønt som altid, og solnedgangene fås ikke smukkere!

Jeg var lige i gang med et spændende strikketøj – glemte det i Nordsjælland. Postnord er ikke det hurtigste ….

Kom maj du søde milde…

Når man ser på solnedgangene, lever måneden op til de søde forventninger man kan ha til maj – men morgenerne, gys, og dagene, er heller ikke som jeg forventede….

Nogen dage har det været så koldt, at jeg næsten ikke kunne holde på penslen. Jeg er ved at male min bænk, og himstregimsen til klatrebønner. Jeg tror det bliver godt ! Men et arbejde, du glade verden hvor er der mange flader på den bænk….

Tulipanerne er vilde i år; jeg trængte så voldsomt til farver i det sene efterår, hvor jeg lagde løgene. Jeg har fået farver! – så mange at jeg kan plukke ind af  dem.

Jeg skal jo til nonfirmation hos mit ældste barnebarn, og i den anledning må man ha nye sko! Det er ret fantastisk med den nethandel; man kan sidde og vælge og vrage mellem flere tusinde par sko, og dagen efter – vupti – kommer der ind ad døren et par sandaler der passer på en prik, både fødderne og øjnene.

Jeg er  ved at læse denne bog. Den ska tages i små bidder, men så er det også en fantastisk oplevelse. Jeg har aldrig læst noget, der er så nyskabende, sprogligt. Når du begynder på en sætning, så ender den helt anderledes end du tror! At forfatteren har fået Nobelprisen i litteratur, kan ikke undre.

Ved siden af et lille stykke af en gren – endnu et af naturens mesterværker….

 

En tilståelse.

Jeg kan snart se enden på min ventetid, så nu fortæller jeg jer hvorfor jeg har trådt vande hele foråret. Jeg begynder på noget nyt hele tiden, uden at gøre det færdigt. Og jeg tror at de fleste har kunnet gennemskue at der er noget galt. Jeg har meget svært ved at lade som om alt er ok, når det ikke er ok.

Hele vinteren har jeg haft nogle symptomer, som jeg ikke længere kunne ignorere. Jeg gik til lægen i begyndelsen af februar, og blev sendt til scanning på neurologisk afdeling på OUH.

Der er noget galt med mit hoved – det tror jeg mange vil skrive under på, men det er desværre ikke for sjov. Parkinsonisme eller Parkinsons syge, er én mulighed; der er et par andre, men det vil vise sig den 18. maj.

Den første tid jeg fik, var den 29.9. – det ville min læge heldigvis ikke være med til (efter et par mails fra fru Hein) – nu er der kun 3 uger til.

Man forestiller sig alt muligt, men jeg er nået dertil, at jeg bare gerne vil vide, hvad det er jeg fejler. Uvisheden er belastende. Heldigvis har jeg min have!

 

 

En badenymfes dagbog.

Jeg havde jo nok regnet med, at når vi kom hen imod maj måned, ville det blive lidt mindre hardcore at gå i vandet – næhh, det er så koldt som det overhovedet har været i vinter, med frost på trappen ned i vandet. Bare det så bliver som sidste år, med en pragtfuld eftersommer, skal jeg ikke klage!

De 3 billeder er taget ved 6-tiden, solen er ikke nået hele vejen rundt endnu.

På tilbage turen, efter dyppet, kan jeg se Gl. Avernæs spejlet i mine vinduer – det ser da lidt godt ud….

Lyset er så fantastisk smukt om morgenen – det er som om verden er helt ny – og det virker inspirerende på mig.

Et billede i en havebog, med engnellikerod og engblommer, sætter mig tilbage til da jeg var 10 år. På en eng ikke langt fra hvor vi boede, havde jeg fundet ud af at der var mange engblommer. Jeg glemmer aldrig min mors ansigt, da jeg kom hjem med den største buket jeg nogensinde har båret – det var hendes yndlingsblomst. Jeg har altid haft både den og engnellikeroden i min have.  I dag kan du få dem i en masse farver, men jeg synes de gamle er de smukkeste! Nu i weekenden bliver det lunere – nyd det!

 

Farver og fest i haven…

Engkabbelejer gør mig altid blød i knæene. Jeg fik øje på dem i grøften ved Hagenskov Gods, og fik straks min nabo overtalt til at standse. Vi gik kækt ned ad skrænten (begge iført gummistøvler) indtil vi gled det sidste stykke. Efter plukningen kunne vi ikke komme op; støvlerne var SUGET fast i pløret, og kun ved fælles hjælp og brug af knæliggende stilling, kom vi op. Pløret løb oven ned i støvlerne. Men byttet var alle anstrengelserne værd!

Det myldrer op alle steder, i alle regnbuens farver, i alle størrelser.

På baggrund af bar jord, fotograferet i det skarpe morgenlys, ser disse liljetulipaner noget hidsige ud  – men de er meget smukke.

Den lille hvide scilla er bare så ren og fin…

Den hulkravede kodriver skyder op mange steder i græsplænen; jeg flyttede en masse ind i bedet sidste år – der bliver den meget større.

Et lille sjal er snart færdig – i håb om at foråret for alvor får fat, så man kan smide det store tykke sjal, hue og handsker…

 

Palmesøndag.

Denne dag er værd at nævne, fordi det har været så smukt et vejr. Jeg havde et program for dagen, som jeg var spændt på om jeg nåede.

Tidligt i morges, efter badet, gik jeg i gang med at male højbede. Det tog 20 min, så det var jo nemt – og en fed følelse da det var gjort.

Herunder; blåbærrene har fået god plads  i år. Kun en timian gør dem selskab. Den kan også godt li surbund.

Forklaring; i går købte jeg til 2 nye højbede, 4 rammer, men de var hvide – som mine ben efter en lang vinter, og det så UD! Mellem 6 sorte – det kan I nok forestille jer. Men de havde ikke andre, så jeg greb en lille dåse sort maling og en malerulle på vejen til kassen.

Jeg skulle have gæster til formiddagskaffe, så der skulle pyntes lidt op og tjekkes spindelvæv. Jeg nåede det, og det var meget hyggeligt, – det var naboer. Kl 10.40 til 17.15 skulle jeg se tv.  Det vigtigste cykelløb på året: Paris – Roubaix. 256 km bla på brosten. Jeg elsker det løb, det er så dramatisk, så fyldt med historie og historier – og alle verdens bedste er med i denne ‘forårsdag i Helvede’ Jeg sad naturligvis ikke og så det hele,  kun næsten….

Kig godt på den hvide blomst tv; det er en ny slags kalanchoe (staves det sådan?) Den er så fin, i modsætning til de skriggule man kan få alle steder….

Hvor er det pinligt – jeg satte det billede i den 11. marts! Sorry, min hukommelse er godt nok ikke god….

Med det 7. og 8. højbed kan jeg få plads til artiskokkerne, valmuerne og alle de andre sommerblomster jeg har købt frø til. Og et par georginer mere, som jeg er kommet til at købe. Og alle ærteblomsterne, som skal gro op ad kæppe jeg har sat i jorden. Og lidt senere, når det er blevet næsten sommer, skal klatrebønnerne jeg har fået tilsendt af Hanne gro op ad nogle stativer jeg ikke har lavet endnu….gad vide om jeg skal købe et par stykker til?

Sysler i det dejlige vejr…..

Jeg starter godt nok med en solnedgang, men man kan godt se at det har været en smuk dag.

Jeg har sat en etage på højbedene, og er ved at fylde dem op med jord. Den ene er fyldt med spagnum, der skal blåbærrene være.  Jeg har lagt mine georginer, med et godt lag jord over. Det kan måske blive en enkelt frostgrad eller 2.

Stenene har jeg samlet over mange år; jeg er stenoman. De runde sten gør mig simpelthen lykkelig.

Der er ikke sket så meget med taskerne – jeg har ligget underdrejet i 3 dage med tandpine. Hvorfor kommer sådan noget altid en lørdag efter 12, hvor tandlægevagten lukker?

 

Dejligt ‘indevejr’…

Efter solrige dage, hvor haven står for skud, er det nu meget rart, når det nu ikke kan være anderledes, at blive ‘tvunget’ til at være inde…Jeg har  sat 1. sal på mine højbede og slået græsset, hentet jord og kigget efter ‘claytonia sibirica’.  Jeg tror de er spottet!

De sædvanlige billige hyacinter fra Rema – de dufter så vidunderligt, og når jeg sætter dem ud om natten, holder de i 10 dage.

Har I gættet hvad jeg har gang i? Jeg er ved at hækle/strikke/sy små posetasker til alt muligt – telefon, penge, læbestift, nøgler. De skal lyse langt væk af glæde, farver og være så fine, at man ikke kan vælge når jeg sætter dem til salg! Farverne på billederne lader meget tilbage at ønske…. der skal også perler på, og bånd

  • bare en arbejdstegning.

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed