Glæder mig til august…

Sidste år var august og september så dejlige – det vil jeg håbe på gentager sig!

Billedet her er fra i år; taget sidst på eftermiddagen. Man kan se liljerne, blåbær og broncefennikel.

Samme dag og tid – en pragtfuld farve på min sommerfuglebusk.

Jeg vil altid dyrke georginer; jeg kan huske min mormors overvældende frodige have, som næsten kun bestod af georginer.

Liljerne er også fine i vasen – jeg har haft én stående i entreen i en uge – de dufter i hele huset!

Her er den hvide frøstjerne i forgrunden.

 

Sommeren onsdag den 19. juli..

Det er sgu træls at den store bjergetape skulle køres den dag det var sommer ! Heldigvis har jeg hele morgenen og aftenen til at være ude, så jeg overlever. Jeg elsker de tidlige morgentimer når solen står op, og de lune aftener. I øjeblikket er det specielt dejligt at være i haven; den store lilje er sprunget ud, og dufter langt ud over havens grænser.

Billedet er taget uden blits kl 22.15. min pc kan desværre ikke gengive duften. Blomsterne måler 25 cm i diameter.

Det er svært at yde hortensiaen til højre fuld retfærdighed; hver af de 19 blomster er 20 cm, og bliver større mens de springer ud. Jeg må tage et nærbillede næste gang.

Min gule violfrøstjerne er helt vild med dens voksested, den er meget høj – med det resultat at den er bukket sammen på midten trods min omhyggelige opbinding!

Georginerne er heller ikke kede af det – denne er måske mere sjælden end køn, men jeg bliver i godt humør af den!

Denne store er så smuk og lysende, at jeg tænker på meloner når jeg ser på den.  Den ser ud som meloner smager…..

Jeg tror næsten den store mørkegule er min yndlings; det er dejligt at tænke på, at jeg bare kan plukke og plukke til frosten kommer….

Jeg mangler ikke ret meget, men det er umuligt at vise den frem før om et par dage. Jeg tror jeg får meget glæde af den i de knapt så lune aftener!

En ny begyndelse.

Så har jeg fået besked fra neurologerne om hvor kompliceret mit ‘hjernebrud’ er. Noget kan genoptrænes, noget skal jeg lære at leve med, og noget skal medicineres for at forhindre yderligere ‘brud’. Når jeg bruger den metafor for min diagnose, er det fordi et brækket ben kan alle forholde sig til. Så ikke så meget ynk, tak – hellere lidt glæde for livet, lyset og blomsterne….

En nyindkøbt sommerfuglebusk i en mørk, mørk violet – og duften…..

Den rosa sommerfuglebusk står med mange, mange knopper, og de er begge to købt for 100 kr – tilsammen!

Åhh, hvor jeg glæder mig til liljen springer ud – jeg forestiller mig en blikstille aften hvor folk går tur forbi min have, og siger ‘hvad er det dog der dufter så dejligt?’

Violfrøstjerner dufter ikke, men de er vidunderlige på så mange andre måder; de er så lette og graciøse, smukke i mellem buske og stauder og i buketter. Jeg har 3; en gul (2,5 m) denne lyslilla (2 m) og en hvid, som kun er 80 cm. De er heldigvis meget generøse med frøene, der er allerede flere små nye.

Jeg elsker jo georginer, denne er mørk gul med mørke stængler.

Det er svært at fotografere dem, men om ikke andet, får man da et billede af frodighed. Mine lathyrus bagved lover helt fantastisk…

 

Tour de jardin…

Ja, den anden Tour ser jeg hver dag – søndag var slem; det var så dejligt have vejr!

En kær veninde fyldte 60, og hun fik denne buket sammen med smukt garn til en trøje. Så var der heller ikke én rose tilbage at plukke i min have…

Jeg fik også en gave; et lille æbletræ. Annanas Reinette fra 1830. æblet er gult og skulle smage fantastisk…..

Måske skulle jeg investere i en ny parasol; den er så vind og skæv.

Stockholm – en smuk, stærk lille rose med en vidunderlig duft. Den bliver kun 75 cm høj, og blomsterhovederne er 10-12 cm i diameter. Jeg har plantet 3 sammen – det lover godt.

At jeg elsker blomster, kan ingen være i tvivl om; de er alle købt til meget lav pris, pelargonierne til 5 kr stk – så meget glæde for næsten ingen penge!

Drop vejrudsigten!

I går skulle det have været ‘ustadigt vejr’ – her var 25 grader hele dagen, sol og vindstille. I dag skal det være overskyet med regn – jeg har været ude i det dejligste lune vejr siden tidligt i morges, der er ikke kommet en dråbe, og solen skinner ind imellem! Jeg vil ikke læse den mere – hellere blive overrasket.

I det smukke vejr i går aftes, arrangerede jeg lidt udenfor min hoveddør.

Urtehaven med blomster, salaten er snart spist op, og rabarberkager  har jeg bagt i alle mulige udgaver,

Fingerbølblomsterne er høje og tunge – der er konstant mange humlebier i dem fra humlebiboet.

 

Jeg er glad for den seneste ‘form’ering af haven – de runde former er gode til stauder og roser.

De lyse martagonliljer er meget smukke, men meget små.  Jeg håber de vokser sig højere ad åre. Jeg skal ligge på knæ for at kigge op i dem….

Villestruprosen er ubeskriveligt smuk – og der er mange fede knopper…

Cardigan’en skrider frem, men med 489 masker og frem og tilbage-strik, er det noget der tar tid, selvom det er på pind 4! Garnet gør det til en udsøgt fornøjelse.

 

Sommeren er over os…

Som jeg skrev sidste gang, glemte jeg mit strikketøj på Nordsjælland – og efter 4 ugers kriblen i fingrene, måtte jeg bare begynde på noget nyt. Især fordi jeg havde erhvervet 500  gram dejligt blødt garn af min strikkevenindes egne får – hjemmefarvet! Hjemmeklippet, spundet hos Hjelholt i Hessellager – (40 kr/kg) blandet med 50 % merino – superlækkert. Jeg synes ikke, det er så galt dyrt at få sin egen uld spundet. Jeg er begyndt på at strikke en cardigan, som krævede en speciel opslagning, – det var bøvlet, så jeg håber det lønner sig.

Mens jeg var væk – igen på Nordsjælland hos børnebørnene – sprang nogle af mine Martagonliljer ud. De skal være lidt ældre og højere før man rigtigt kan nyde dem. De røde biller er indtil nu fraværende i min have.

Køkkenhaven vokser som var den betalt for det,  – apropos betalt; højbede kræver meget vand når det både blæser og er varmt!

‘Den glemte bluse’ må nu lige vente lidt.

En veninde gav mig sidste år en stilk rose i en potte, med beskeden at det var en New Dawn rose. Jeg tænkte på at den var meget spinkel, men ikke mere. I år viser det sig at være en sjælden gammel hængende udgave af en myrrarose ‘Splendens’ ! Jeg er så ovenud lykkelig for den ‘fejl’! ( billedet er ikke godt, pænere næste gang!)

Under Splendens ses min Rose de Recht, som også har en  kraftig duft. Den har en pragtfuld farve, og blomstrer hele sommeren.

Jeg blev scannet igen den 13. juni – så mens jeg nyder min have, venter jeg på resultatet.

 

 

Så tror jeg det kører igen…..

Jeg føler mig så glad og lettet i dag; dejligt vejr, ikke ondt nogen steder og jeg er færdig med talen! Min far bliver 90 år på lørdag, og jeg ved han har ønsket sig at jeg skulle holde en tale for ham. Der er ikke noget jeg hellere vil, men jeg har været så bange for at jeg ikke kunne. Der er jo rotter på loftet, eller strandskader eller hvad det nu er….

I aften har jeg skrevet den færdig, og jeg er godt tilfreds. Nu glæder jeg mig bare. Jeg har også aftalt med lokalredaktøren på Fyens Stiftstidende, at han skriver en artikel og tager nogle billeder. Jeg glæder mig til at se hans overraskelse.

Først gik mit ur i stykker, så røg mobilen, så computeren – og til sidst fik jeg urinsyregigt i mit håndled! På én uge!  Heldigvis er det hele blevet lavet efterhånden, men jeg var ikke mange sure sild værd da det blev ved. De af jer, der har prøvet at have urinsyregigt, ved jo hvor ondt det gør – de af jer, der ikke har prøvet  det: det gør så ONDT ONDT ONDT  at man ikke kan forestille sig det! Kuren er ibuprofen i meget store mængder, så efter 3 dage gik det væk.

Jeg har taget et par m2 mere af græsplænen, det pynter alt sammen, synes jeg. Så blev der også plads til lidt flere planter. Bla en kanelbusk med smukke brunrøde blomster.

Jeg har opdaget at jeg har et humlebi-bo i kvistlejligheden på mit fuglehus. Det er så hyggeligt, ikke som et hvepsebo, og  jeg skal love for, at der bliver bestøvet i den helt store stil!

Det ser ud til at jeg får portugisiske pærekvæder i år – jeg ber til at de små frugter bliver siddende og vokser sig store i løbet af sommeren; de kan nemt komme til at veje 3-400 g stykket.

Urtehaven ser også godt ud efterhånden, og det hele vokser. Salaten har skruet sig selv over på grund af den voldsomme blæst vi har haft i nogle dage.  Jeg må bare så noget nyt. 8 højbede er ingenlunde for mange….

Det blir i fugleverdenen…..

Ikke en husskade, ikke en skovskade – men en  hjerneskade. Det er hvad jeg har fået, tilsyneladende forårsaget af en blodprop, som jeg ikke opdagede….

Der skal mange flere undersøgelser og scanninger til, men det er neurologens første umiddelbare konklusion på symptomer og undersøgelser.

Jeg tager det helt roligt – der er jo heller ikke så meget andet at gøre,  men det gør ikke ondt, og de gener jeg har, er til at leve med. Bare det ikke bliver værre. Det er en lettelse at få en forklaring på, hvad der har sat mig ud af spillet det sidste halve år. Det bliver måske lavet om, men foreløbig…..

Vandet er lisså koldt som det plejer, fuglene synger lisså kønt som altid, og solnedgangene fås ikke smukkere!

Jeg var lige i gang med et spændende strikketøj – glemte det i Nordsjælland. Postnord er ikke det hurtigste ….

Kom maj du søde milde…

Når man ser på solnedgangene, lever måneden op til de søde forventninger man kan ha til maj – men morgenerne, gys, og dagene, er heller ikke som jeg forventede….

Nogen dage har det været så koldt, at jeg næsten ikke kunne holde på penslen. Jeg er ved at male min bænk, og himstregimsen til klatrebønner. Jeg tror det bliver godt ! Men et arbejde, du glade verden hvor er der mange flader på den bænk….

Tulipanerne er vilde i år; jeg trængte så voldsomt til farver i det sene efterår, hvor jeg lagde løgene. Jeg har fået farver! – så mange at jeg kan plukke ind af  dem.

Jeg skal jo til nonfirmation hos mit ældste barnebarn, og i den anledning må man ha nye sko! Det er ret fantastisk med den nethandel; man kan sidde og vælge og vrage mellem flere tusinde par sko, og dagen efter – vupti – kommer der ind ad døren et par sandaler der passer på en prik, både fødderne og øjnene.

Jeg er  ved at læse denne bog. Den ska tages i små bidder, men så er det også en fantastisk oplevelse. Jeg har aldrig læst noget, der er så nyskabende, sprogligt. Når du begynder på en sætning, så ender den helt anderledes end du tror! At forfatteren har fået Nobelprisen i litteratur, kan ikke undre.

Ved siden af et lille stykke af en gren – endnu et af naturens mesterværker….

 

En tilståelse.

Jeg kan snart se enden på min ventetid, så nu fortæller jeg jer hvorfor jeg har trådt vande hele foråret. Jeg begynder på noget nyt hele tiden, uden at gøre det færdigt. Og jeg tror at de fleste har kunnet gennemskue at der er noget galt. Jeg har meget svært ved at lade som om alt er ok, når det ikke er ok.

Hele vinteren har jeg haft nogle symptomer, som jeg ikke længere kunne ignorere. Jeg gik til lægen i begyndelsen af februar, og blev sendt til scanning på neurologisk afdeling på OUH.

Der er noget galt med mit hoved – det tror jeg mange vil skrive under på, men det er desværre ikke for sjov. Parkinsonisme eller Parkinsons syge, er én mulighed; der er et par andre, men det vil vise sig den 18. maj.

Den første tid jeg fik, var den 29.9. – det ville min læge heldigvis ikke være med til (efter et par mails fra fru Hein) – nu er der kun 3 uger til.

Man forestiller sig alt muligt, men jeg er nået dertil, at jeg bare gerne vil vide, hvad det er jeg fejler. Uvisheden er belastende. Heldigvis har jeg min have!

 

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed