Stort og småt…

Det blæser meget i øjeblikket; derfor ser vandet forskelligt ud hver dag, det elsker jeg. De dage det var storm, var jeg sløj, og skulle ikke ud i kulden. Men jeg ærgrede mig – bølgerne var høje og med hvidt skum. Der kommer nok en anden gang. På billedet her, er bølgerne ikke høje, men vandet er helt klart, så man kan se sandbunden langt ud.

Jeg har skilt min sælskindsanorak ad, og for at øve mig i at sy små ting på min almindelige symaskine, har jeg lavet nogle ’smækpunge’ til småpenge. De er til børnebørnene. Jeg håber de kan bruges…. Den gule er lavet i kaninskind. Den skal Nora ha.

Sokkerne er til Hampus på 6 år; de er strikket i livlige farver, så de er lettere at finde. Det er længe siden jeg har strikket sokker, kunne jeg mærke! Det er perfekt hygge-strikketøj, kaffe, stearinlys, huske bog og termometer. Det kniber at få temperaturen op over 18 grader, så tykke sokker og et tæppe er standard udstyr om vinteren.

Der kom en gæst forbi med en buket roser; de var meget smukke, men uden duft.

Nissernes vagtparade.  Jeg købte dem lige da jeg flyttede hjemmefra som 17-årig. I en butik som findes stadigvæk; Kramboden i Nedergade i Odense. Det er 49 år siden, så de er vel nærmest antikke!

Jeg skal være alene  juleaften, men jeg vil lave andesteg og risalamande alligevel…..måske snyder jeg med mandelgaven, det er alligevel så som så med spændingen!

Hvorfor betyder julen så meget for os, både i positiv og negativ forstand ?  Det er som om der lægger sig en massepsykose over os; de, der har noget at slås med i hverdagen, men klarer det fordi der err så meget andet at glæde sig over – de drømmer bare om at lægge sig og sove til 2. januar.

 

 

Julehumør trods alt…

Der er så ufatteligt mange mennesker der lever på flugt, syge, efter at have mistet alt det vi regner for at høre med til et godt liv.  Jeg sidder her i min varme stue, med den smukkeste udsigt man kan tænke sig, og med alt det garn, stof, papir og farver der skal til for at udfolde sig kreativt.  Jeg føler mig så privilegeret, så tryg, så heldig.

Og jeg forstår ikke det fremmedhad, der er vokset op i vores lille beskyttede samfund. Jeg krymper mig og kan næsten ikke åbne  face book, hvor det svømmer over med hadske, racistiske og, først og fremmest, fordomsfyldte udgydelser. Vi danskere har altid brystet os af at være et oplyst folk – hvornår og hvordan er vi blevet så små, så uoplyste, så tå krummende pinligt smålige? Jeg kan blive åh, så flov og rasende. ” Jamen, du må da kunne forstå at de er bange for at miste deres gode liv”  Nej, jeg vil ikke, det er ikke reelt!

    blishøns

Nåh, vi må videre. Jeg er færdig med trøjen til mit store barnebarn – håber den passer denne gang. Bagved står nogle ting, jeg holder meget af, fx den fine snemand som mit mellemste barnebarn lavede da han var 6 år. Den kommer frem som det første hvert år! Julekrybben er jeg også meget glad for, den er fra Rudolf Steiner Skolen hvor de går.

I går, da det var ligeså smukt vejr som i dag, gik jeg en tur, og ærgrede mig igen over at jeg ikke har et rigtig godt kamera – jeg kunne ikke fotografere de svaner der lettede ovre ved Gl. Avernæs.

Denne pude ville jeg gerne sy – engang…

Efter scanninger, neurologiske undersøgelser og diverse tests, plus min egen oplevelse og min læges konklusioner, tyder alt på at jeg har fået en demens sygdom.

Jeg bliver ind imellem rædselsslagen, panisk og ked af det, især når omgivelserne reagerer med at fortælle alle de rædselshistorier de kender, om folk der bliver aggressive, ondskabsfulde  eller isolerer sig – er det dumhed eller ? det kan jeg ikke helt gennemskue. Empati har måske lige så svære vilkår som rummelighed og medmenneskelighed?

 

 

 

Jeg strikker og strikker og strikker…

på trøjen til mit barnebarn, den ‘grønlændertrøje’ der blev for lille i første omgang. Mens jeg lægger planer, tegner mønstre og faconer, sætter stoffer sammen med skind og pels – til tasker…….

Af den gamle sælskindsanorak er der blevet MÆNGDER af skind; bare af hætten kan der blive en meget stor taske. Det sølvfarvede skind passer perfekt til sælen, og den gamle hvalrostand havde jeg lige liggende…

En japansk ‘knot-bag’ vil jeg lave – flere af. Japanerne er kulturelt ikke så langt fra inuitterne, så jeg vil prøve om jeg kan lave én af sælskind.

For flere år siden købte jeg i  et farvet skind fra en antilope hos Læderriet i Århus. HMMM,  hvad kan jeg lave af det? farverne passer meget fint sammen… Det kan ikke nytte noget, jeg må ikke begynde at sy før trøjen er færdig! Men hvor er det svært at lade være…..

En gammel keramik-budding form er fin med mos og hyacinter ude.

Utålmodighed betaler sig…..

Dagen efter mit ophidsede indlæg, kom de længe ventede varer!

Den lille håndsnittede båndvæv er jeg meget glad for, og bogen kommer jeg til at bruge meget. Der er minutiøs opskrift på ca 20 forskellige tasker, med meget fine instruktioner om fx skindbetrukne håndtag og beslag. Lækkert!

Farverne er meget bedre i virkeligheden, faktisk helt lysende. Jeg håber mit kamera er mere medgørligt når jeg skal tage billeder af de færdige tasker….

Her er det lilla, som jeg ikke kan lide – derfor blev det ikke ret stort! Der er nogen farver der simpelthen får det til at gyse i mig, lilla er én af dem.

Denne farve gir mig gys på en helt anden måde – selvom dagen har været kort, gir det mig en følelse af taknemmelighed at solen går så smukt ned.

Jeg er ved at springe i luften!

Jeg ved det, jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, snarere tværtimod, men nu skriver jeg snart et harmdirrende brev til den svenske butik, hvor jeg har bestilt en bog og en lille væv. Og betalt, for 8 dage siden! Mange danske forretninger har den regel, at de ikke trækker betaling før varen sendes.  Jeg tror ikke der er lov om det, men der ville være fin ræson i det, hvis det var. De svenskere……

Ny trend på vej…

Ny trend på – så skævt kan det blive, når man ikke kan vente med at få skidtet sat på, til der kommer en hjælper. Trenden er over 4 m lang, så det er lidt svært at styre alene – men det betyder ikke så meget; stoffet skal bruges til småting. Hvis man skal væve et vægtæppe fx, er det vigtigt at man ikke skal korrigere hele tiden.

Så skal der vælges garn til islæt – det er sjovt – og det roder.

Det bugter sig i bakke dal, men det skal nok blive godt. Sjovt er det!! Det var min fødselsdag i fredags, og af min dejlige nabo, Trine, fik jeg 2 koncertbilletter til en koncert med Kenn Lendings Bluesband – samme aften. Det var så fedt, jeg har ikke hørt dem siden jeg var i 30’erne . Det var en helt fantastisk oplevelse – jeg havde ondt i hele kroppen dagen efter, fordi jeg ikke kunne sidde stille.  Hvis jeg kunne pifte, havde jeg gjort det, men det kunne Trine, og jeg kunne klappe og råbe – TAK Trine for din smukke gave.

En morgentur og lidt andet..

I dag får I billeder fra min morgentur i forgårs, og lidt væveri om min tur til neuropsykolog i går….

Så blev væveriet pillet af væven – smukt, synes jeg selv. Det skal nu ikke være til en stola eller en juleløber, som en nabo foreslog. Det skal bruges til at sy små ting af. Tasker, etuier, puder, tasker, tasker.

Jeg har bestilt en bog i en svensk væveforretning i Borås, den er skrevet af en kunsthåndværker, som bruger skind o.a. til sine ting – jeg glæder mig meget til at få den. Jeg har en sælskindsanorak liggende, som jeg også vil bruge. Jeg elskede den da jeg fik den, men den er SÅ tung, og det ser ikke lige ud til snestorm foreløbig…….

Læg mærke til de meget mørke skyer; meget specielt fænomen. Resten af himlen  var blå, og havde været det hele dagen.

Neuropsykologen testede mig i 3 timer, så jeg var træt. Hun sagde bla at jeg havde flere små hjerneskader, at jeg havde haft flere små propper, og at det var årsagen til de problemer jeg har fået med hukommelsen. Det  er ikke demens eller Parkinsson – det er jeg glad for.

Billede nr 3 og 5 er taget indefra, og er solnedgang – de øvrige er solopgang. Jeg bliver aldrig træt af at se på dem, hverken -op eller -ned.

Jeg tror ikke jeg har fortalt at jeg er i gang med at tabe mig – stærkt påkrævet – og nu har jeg tabt de første 10 kg, så det må jeg  godt prale lidt af.

En edderkoppefrugt !

Den hedder også et orange morbær, og skulle efter sigende virke mod edderkopper. Jeg bor i et gammelt hus, og her er så mange edderkopper, som jeg aldrig har set før. Godt jeg ikke lider af araknofobi… Jeg har nu købt den fordi den er smuk og så dufter den dejligt.

I går var jeg på gåben langs en mark, hvor bonden i foråret var så sød at så morgenfruer i et bælte på 3-4 m langs vejen. Hele sommeren har vi frit kunnet plukke fruerne – og i går, den 3. november var der stadig til nogle buketter. Tak Morten!

Jeg væver og væver, men jeg skal også lave andet, bla strikke på Noras bluse, så det vokser ikke så hurtigt. Når jeg får tid, kunne jeg godt tænke mig at væve sådan noget….

For enden af min gåtur, fik jeg en hel sæk valnødder med hjem – uhm! Jeg knækkede en portion og rørte en dej sammen inden jeg gik i seng. Den stod og hævede i nat, – så den stod på nybagte valnøddeboller til morgen, til mig og min nabo.

Hvis jeg skal sy denne, skal jeg væve ca 4,5 m – det er dog et stykke…

God weekend til de der læser med.

 

Smukke dage – ude og inde.

Jeg kan ikke klage over min weekend; lørdag var jeg til sølvbryllup hos min lillebror, med alt hvad man kan forestille sig af guf – og mere til! Det var sjovt at se alle de unge i familien med deres yngste på 3 mdr, og de gamle – med min 90 årige far og hans lillesøster på 86 som de ældste. Og min unge moster på 72!

Søndag så jeg tennis og badminton og håndbold! Alt imens solen skinnede ind af vinduerne – som var så beskidte efter stormen, at jeg ikke skal tage billeder den vej før pudsningen er overstået! Jeg plejer at få rigtig dårlig samvittighed hvis jeg sidder inde i så fint solskin – men hvad man ikke kan se, er at det blæste en stiv pelikan!

Jeg har fået vævet et stykke; ca en meter er det blevet til foreløbig. Og planerne står i kø; stola, tasker, puder, løber, stof til en vest. Det er 40 cm bredt.

Mor og barn hedder planten; de fleste kender den som stueplante, men jeg holder mest af den som staude. Den står så smukt lysegrøn hele året rundt. Den er meget let at mangfoldiggøre; man tar bare et blad med en lille stilk på, og lægger det oven i fugtig jord – så slår den rod! Brug evt en hårnål til at holde den fast med.

Nu kan man rigtig se at den nye plæne bliver god; jeg mangler bare at plante noget der kan tage udsigten til mig, når jeg ligger og tar sol i min bikini! Jeg kunne ikke drømme om det –  jeg er ikke god til at ligge i haven, men vil gerne være ugenert når jeg sidder og læser  eller strikker.

Foreløbig har jeg lagt en masse forårsløg – det er altid så spændende at se når de titter op!  Og her er 6 stiklinger af sommerfuglebusk, som jeg har fået af en nabo. Han kom med dem og sagde at de skulle sættes dybt. Spændende – det vidste jeg ikke man kunne.

 

Ingefær – under.

Midt på ugen var jeg så hundesyg af forkølelse eller influenza, at jeg kun kunne vræle, når nogen (heldigvis) ringede for at spørge til mig. Aldrig i mit snart 66 årige liv har jeg haft det så skidt! Torsdag aften kom min lille nabo, herefter kaldet ‘Florence’ ind med en meget stor kop med en dampende væske. ‘Drik, det hele’ var beskeden. Det var stærkt – meget, men jeg fik det ned. Hakket ingefær og noget andet stærkt, skal nok få det opklaret. Da jeg vågnede fredag morgen, var jeg rask! Det var helt utroligt – og jeg er stadigvæk rask….

Her er opskriften:

2 cm ingefær skrælles og skæres i små tern. Overhældes med kogende vand, og der røres en stor skefuld honning i.  Et drys cayennepeber og saften af en lille citron tilsættes.

Ifølge ‘Florence’ opnår man samme effekt ved at spise et helt hvidløg råt…….

Det ER ikke ingefær, men alene farven virker helbredende på mig.

Så er der kommet gang i væveriet. Det er lidt vildt, men bare rolig – det bliver vildere!

Jeg skal lige øve mig, én ting jeg vil gøre næste gang, er at lægge flerfarvet trend – så kan jeg væve tern!

Jeg såede min nye græsplæne ret sent, ca 1. oktober, men det var åbenbart et heldigt tidspunkt, den står så fin og grøn!

Det billede er da vist sløret, jeg må tage et nyt i morgen når det bliver lyst…

 

Frem og tilbage…

Fredag rejste jeg til København for at besøge min familie. De bor ved Sluseholmen. Det var en stor oplevelse at se byen fra den side, og se alle de miljøer der er skudt op; friluftsbade, kolonihaver, husbåde,  roklubber, – der er et leben uden lige i det nu helt rene vand. Jeg så bla et race med 8’ere – flot syn !

Vandbusserne går direkte her fra, forbi Operaen og helt ud til Refshaleøen. Fantastisk oplevelse at ‘køre’ med bus hele vejen; det var weekenden op til efterårsferien, så der var pyntet op i hele København.

Jeg havde glædet mig til at se lamperne i Operaen, men det tætteste jeg kunne komme, var de billeder jeg tog udefra. Der var omkring 50 turister, der meget gerne ville have været ind – men nej, lukket! Jeg tænker at det er dårlig reklame for byen, at man ikke for et beskedent beløb, kan komme ind og se den bygning, som AP Møller gav til det danske folk!

Der lå nogle gamle russiske sejlskibe foran det ligeså gamle Chr. 4.s bryghus. Huset, der er 70 m højt, er bygget ca år 1618, mon ikke skibet er nogenlunde jævnaldrende ? Hvis det ikke er en kopi.

Her er der ikke alderssammenfald! En tremastet skonnert foran ‘den sorte diamant’.

Hjemme igen tog min nabo og jeg på ‘losseren’ med haveaffald, og midt i affaldet lå en kæmpe bunke afklippede hortensiablomster. Jeg samlede dem op, over 100 store hoveder, nu står de ude og inde og pynter. Vi vil også lave kranse af nogen.

 

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed