hold så kæft hvor er det hårdt – og dejligt!

Jeg aner ikke hvorfor  og hvornår min blog er blevet ændret – og er der noget jeg ikke har tid til lige nu, er det tåbelige teknikaliteter.

Alt er lavet om, så jeg har ingen anelse om hvordan mit indlæg kommer til at se ud.

Her ligger han og ser så sød og uskyldig ud, og det er han også det meste af tiden…..når han ikke lige  er ved at dratte i vandet af nysgerrighed. Eller ved at splitte alt hvad der kan splittes ad; viskestykker, sokker, sko, handsker, indkøbsnet, for slet ikke at tale om de papkasser jeg gir ham at lege med.

Når vi så kommer hjem, skal bassen hvile sig lidt – både den lille og den store. Jeg går 3 timer med ham, fordelt over 30 min om morgenen, 1 1/2 time midt på dagen, 30 min om eftermidagen og 30 min om aftenen. Ikke så sært at jeg har tabt 4 kg! Mens Uffe har taget 4 på!

Det på trods af, at han har været syg i næsten al den tid jeg har haft ham. En diare-sygdom, som er under dyrlægebehandling. Øv, det er dyrt! Mit elskede kelim tæppe er blevet overskidt 2 gange (undskyld sproget) – og renset bagefter. Det er heldigvis robust, både i farver og vævning, så det ser ud til at klare det!

Er det ikke meget passende at vise nogle smukke roser, jeg har givet mig selv, efter disse ord?

(Influenza) og Uffe…..

Som skrevet for nogle dage siden, fik jeg Uffe den 23.11.  Hvis jeg havde vidst at jeg skulle blive syg, havde jeg ikke jublet så højt…..

Men her er han – min dejlige ‘lille’ hund! Han vejer 18 kg, men kommer nok op på 32, – så det med at have ham i en taske må jeg nok droppe! Det har nu aldrig været et ønske. En Basset er en stor og en lille hund i eet. Uffe er et år gammel, og teenager, som opdrætteren siger ;0) Det kan jeg godt kende…..

At min tilværelse har taget en ‘drejning’, kan bla ses her; alt hvad jeg bruger i min hverdag (før Uffe) ligger på bordet foran min stol. Nu har han hugget den, og strikketøjet er forvist til ovenpå reolen !

Trine var på besøg i går, hvor jeg endelig følte mig ‘smittefri’, og det var kærlighed ved første blik.

“Vi skal nok blive gode venner, vi to”.

Det allerbedste legetøj er en papkasse – indtil papkassen ikke længere er en kasse, men små stykker pap over det hele… bamsen er en gave fra Trine, og den er også meget populær…..

 Lige inden David tog afsked, efter at have ‘leveret’ Uffe, sagde han ‘han er jo ikke renlig’…… Jeg kunne allerede mærke at jeg var ved at blive syg, så jeg var meget tæt på at flå døren op, og råbe ‘ tag ham med igen!’ og jeg havde gjort det, hvis jeg havde vidst ….Nej, ikke mere ynk! Jeg fik ham fredag, og siden lørdag, dagen efter, har han været renlig! Det er et spørgsmål om at være forudseende, ihærdig og heldig, at gå ud og gå ud, til man ser et mønster.  Mønsteret er nu så tydeligt, at vi går en kort, ca 20 min., en lang, ca en time og en kort, ca 20 min. i løbet af dagen. Det lyder let, men prøv det med høj feber!

 

 

Een måned, så får jeg ham!

Jeg kan næsten ikke vente – det blir så dejligt! Han kommer fra Kennel Red corner i Lemvig ; jeg skal op og se ham den 10. november, og medmindre noget går helt galt, så får jeg ham leveret 1. december. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad han skal hedde; han  har et helt vildt 4-delt navn (man er vel en racehund) men jeg springer rundt mellem Osvald, Albert, Verner og Speedy (gonzales) det sidste navn skal nok få nogen til at grine – speedy er en Basset IKKE. Jeg modtager meget gerne forslag, skæve, ironiske, sjove navne.

Jeg har drømt om at få en Basset Hound de sidste mange år, men har aldrig troet det skulle blive virkelighed. Det blir det nu!

Min kære gamle far har sat lidt ind på min konto……man må godt skrive ‘gamle’ når han snart er 92 !

I gør jer ingen forestillinger om, hvor forvirret jeg er – der er så mange ting, der skal skaffes til huse: madras, puder ( mange)bamser (mange), tæpper, gulvklude til at lege med. Bassetter elsker at bygge hule, og skal hellere have en seng/madras end en kurv. Jeg har set flere billeder, hvor en basset har hygget sig mens mor tog sig en lur! Ikke ødelæggende, men plads- og remedie krævende…… jeg tar en runde i genbrugsforretningerne i Assens. Foruden snor, madskål, vandskål, børste, neglesaks og tandbørste (!) En Basset er meget meget meget meget kærlig og kælen, så jeg tror jeg kan få min lyst styret mh til kærlighed!

Ved 3-tiden, når solen står lavt, ser det så smukt ud i stuerne. Det er også derfor jeg har sat billedet i, men mest for at vise hvor ordentligt det kan se ud – det er svært at holde orden når man har så mange ting! Jeg arbejdede i 2 dage, for at få det til at se sådan ud. Men så er der også alpacca i een kurv, silke i en anden, hør i en tredie og hvis I ser godt efter, står alle bøgerne i orden; strikkebøger, pilefletbøger og havebøger. Jeg kan nu godt li orden…..

Trøjen til min søn er færdig – men ikke vasket og ikke hæftet ender….

Jeg er næsten halvvejs med een til mindstemanden, i grønne og blå farver.

 

Hunde travlt……

Jeg har gennem længere tid tænkt: når jeg får det bedre, så vil jeg have en hund. Nu tænker jeg, jeg er sikker på at jeg har fået det meget bedre – nu vil jeg have en hund! Og det kan kun gå for langsomt!

Efter at have gransket mulighederne for ‘hittehunde’, racehunde, priser og forsikringer, har jeg fundet ud af , at jeg kan få min drømmehund! Det er en sympatisk tanke at redde en gadehund fra et sydeuropæisk land, det mener jeg virkelig.  Men jeg får kun denne ene chance for resten af mit liv – hvis jeg er super heldig – og frisk – måske 2.  Prisen er selvfølgelig lidt højere, men til gengæld ved jeg hvad jeg betaler for, nemlig den bedste opvækst, de bedste forældre og så er jeg sikker på at den rigtige avler vil bistå med råd og vejledning – hvis der skulle opstå problemer. Men hvorfor skulle der det  ?

Og derfor er jeg nødt til at sælge nogle modeller, som jeg har præsenteret for jer før. Jeg håber at nogen af jer vil forelske jer i een af kreationerne.

Jakken er inspireret af Stephen West, men strikket i A – form og forlænget. Jeg har strikket en sjalskrave på, der kan stå op eller ligge ned. Jakken er ca str. 44, men passer fint en str 40 – 46. Den er strikket i 100% ren uld, merino, alpaca og mohair. Den har en dejlig lomme – en rigtig hygge trøje. Jeg har jo strikket den til mig selv,  men vægten går den forkerte vej…. prisen er garnets – 700, – kr.

Det smukke sjal i samme materialer og farver, kan købes for 500,- kr.

Frit efter Stephen Wests ‘holey chevrons’ – strikket i 100 % merino, med 2 små fejl. 500,- kr.

Jeg håber I vil være helt syge efter at få fingre i nogle af modellerne – måske til julegaver. Nu ved I ihvertfald hvad pengene skal bruges til !

Een sommer mere….

Det er så  dejligt; jeg simpelthen elsker denne disede farveskala,, der folder sig ud når haven går til ro! Jeg har ikke så mange stauder, men det kommer nok; høstanemoner skal jeg ha, og phlox – i de lyse farver. Ved I godt, at hvis man klipper dem ned, kommer der nye, smukke hoveder – lige til frosten kommer?

Jeg synes det er meget smukt, selvom, eller fordi det er forfald…

Jeg skal have revet de visne blade sammen…. eller skal jeg ?

Havestolene skal ind i læ; jeg må have fat i nogle presenninger…

Georginerne skal snart  op, men mon ikke frosten lader vente lidt på sig?

Jeg vil så gerne have en hund! Men jeg har ikke de 10 – 12000 kr en hvalp koster.  Jeg kigger hver dag på de forskellige internaters hjemmesider, men det lader til at være umuligt. Sidste år kørte jeg til det nærmeste internat, men den lille hund jeg troede jeg skulle ha med hjem, viste sig at lide af ADHD – og det magter jeg ikke.

Der er mange store hunde at få, men min lille lejlighed vil føles som et fængsel for en labrador eller en retriever, som jeg havde før jeg måtte flytte. Det vil være synd. Jeg tænker på, om I kender et ældre menneske eller en familie, som ikke kan ha deres (lille) hund mere ?

Jeg er kræsen!  Det må ikke være en Chihuahua – tænk hvis nogen troede at det var Paris Hilton der var flyttet til Brunshuse! Eller en mops – jeg kan ikke udstå synet, og jeg er generelt modstander af avl, der gir dyret vejrtræknings problemer.

 

 

Efterårs sysler.

De vokser og vokser, og blir mere og mere gule – jeg synes de er så smukke! Nu ser det ud til at vi får en periode med lunt og stille vejr; måske skal jeg vove at fjerne ‘stilladset’?

Jeg har flyttet mit paradisæbletræ. Nu står det tættere på vejen, så fuglene kan få øje på det…

Jeg fik en ‘frygtelig’ masse valnødder af en god nabo. De var våde og snaskede, så jeg kløede mig noget i håret – hvordan skulle jeg gøre? Af med skallen, op i en balje med varmt vand til at tage det værste snavs. Tyndt lag på en plade i ovnen, som ikke må være over 40 grader på varmluft. Det var lidt svært, men med forsøg og termometer lykkedes det. Hvis de får for meget varme, blir de  ødelagt. Efter ca 30 min er de tørre – naturligvis kun udenpå.

Så må man knække – hold så op, hvor det sviner! Og man får ondt i fingrene. Men processen er ikke slut endnu; enten skal du give dem 5 min i ovnen ved 180 grader og lægge dem i lufttørre glas. Eller fryse dem ned i fryseposer. Jeg fryser ned – og tar i posen med de frosne hvad jeg skal bruge ad gangen.

Da jeg havde vasket og knækket i en hel dag, og nået ca 10% af nødderne,  kom tiden til at afprøve en opskrift jeg havde gemt længe; ‘verdens nemmeste og lækreste brød i gryde’.

Jeg er altid lidt skeptisk når jeg møder sådan en overskrift, men hold da op – jeg dansede rundt og for ind til naboen for at vise frem!  Det er virkelig nemt og det blir SÅ smukt og SÅ lækkert, at I MÅ have opskriften.

En lille klump gær (som en ært) røres ud i 3 dl lunkent vand.  8 gram salt og 375 g mel ( jeg havde kun hvedemel, men har tænkt at eksperimentere). Valnødder efter behag. Jeg tog selvfølgelig rigeligt, ca 125 g. Så røres det bare løseligt sammen, ikke ælte. Melet skal bare være vådt, står der i opskriften. Filmes og hæver i skålen i 12 – 18 timer. Mit hævede i 18 timer, men jeg kunne se på dejen, at de sidste 2 timer ikke gjorde fra eller til.

Efter hævning foldes dejen et par gange og lægges forsigtigt over i en smurt skål, hvor det hæver i 2 timer.

Ovnen varmes op til 250 grader, og når den er varm, sættes en smedejerns gryde ind og varmes op. Det tar 30 min før den er gennemvarm. Jeg smurte med lidt olivenolie indeni – før jeg varmede den op.  Når brødet er hævet og gryden er varm, lægges dejen over i gryden, som sættes i ovnen og bager i 30 min. Derefter tages låget af, og brødet bager videre ved 230 grader i ca 10 min.

Når du tager gryden ud af ovnen, er jeg sikker på at du vil juble!

Solen på vej ned den 8. oktober – lige da brødet var færdigt!

Angst og bæven……

Midt i maj så det meget lovende ud. Det gjorde det også sidste år, indtil frosten tog blomsterne, så jeg tror ikke på noget  – håber kun.

I slutningen af august var optimismen steget noget, og frugterne vejede nu ca 200 g stykket……

I går, i stiv kuling.  5 tykke y-kæppe er spidset til og stukket i jorden . Y-erne er polstret med skumgummi, før grenene forsigtigt er bundet fast med blødt reb. Der faldt een ned i forgårs, den vejede 288 g – det betyder at de vejer over 10 kg tilsammen. Jeg har næsten plukket halvdelen af, så jeg ber til at blæsten løjer lidt af, så mine babyer kan få lov at modne, uden at de spinkle grene knækker. Stigen med en bjælke (strandingsgods) er nødvendig for at skabe stabilitet…. Kønt er det ikke!

Blandt de mange store sten jeg har samlet, var der een med hulning som en gammel ‘gruttesten’.  Sammen med een af mine runde sten, er illusionen fin, synes jeg. Den er stor, ca 1/2 m bred.

Sådan foregår det ofte, når jeg skal sætte farver sammen til strik – hvis blomsterne er smukke sammen, er garnerne det som regel også – hvis jeg kan finde liige den rette nuance…..

Dejlig eftersommer.

Jeg har været væk, længe, men jeg håber I opdager, at jeg er tilbage.  Jeg har bestemt at min blog skal bruges til at beskrive alle de solstrejf, der kommer hele tiden. De kan nemt drukne i alle hverdagens skyer…..

Mine kvæder, ja dem har jeg pralet af hele året! Der var 60 frugter på, men jeg har efterhånden plukket 20 – af frygt for at grenene skulle knække.  Det er ikke sikkert jeg er færdig med det, de vokser bravt…… De er ikke modne før midt i oktober, så efterårsstormene har bare at holde sig væk!

Min søn har fødselsdag i november, så jeg er begyndt i god tid på min udgave af ‘Reis’ af Stephen West. Den er så sjov at strikke. Jeg lavede een til mit barnebarn i april måned. Denne her blir lidt mere efterårsløv-agtig i farverne.

Er den ikke vidunderlig? Jeg fik en pakke med posten i sidste uge; den havde ca samme størrelse som en pakke hun havde sendt mig før, hvor indholdet var forårsløg. Jeg var helt sikker på at det var løg, så jeg tog ikke så forsigtigt på den. Det må hun have regnet ud, for den var pakket ind i tyk skumgummi! Jeg blev så utroligt glad; jeg elsker keramik, og især naivistisk og lidt grov keramik. Jeg begyndte at stortude da den kom ud af pakken!

Kunstneren er fra Litauen, og hende kommer I til at høre mere om. Jeg har nemlig fået en invitation til at komme til Holstebro og se flere af hendes ting i et galleri.  mmmm!

Een blomst, i mindst 2o blå farver – og nogen af dem i samme nuancer som min ‘ko’ – den kunne jeg ikke stå for.  Vi har fået en ny, meget anderledes blomsterforretning i Assens – indehaveren er selvfølgelig en mand. Hver gang en lysende kunstner dukker op i et typisk kvindefag, strik, syning, blomsterdekoration, er det en mand. Jeg så det i London for nogle år siden indenfor blomster. Og hvem kender ikke strikkeguroen Stephen West?

Ingen skønhedsåbenbaring…

Jeg er ikke, og min have er ikke – men udsigten er!

Jeg gik frisk igang med at lægge et 20  m langt og 5 m dybt hegn ned, nu havde jeg endelig fået lov af ejeren. Men min ryg vil ikke i øjeblikket. Når jeg tænker på hvad jeg har budt den – efter at min kirurg på Ryghospitalet i Silkeborg  havde truet med al landsens ulykker hvis jeg ikke holdt op med at …..- så har den faktisk været ret loyal, og forstået at jeg MÅTTE have en have. Mon ikke den også kan forstå, at jeg MÅ have en udsigt…

Der er en utrolig masse dyr i min have, og de æder løs af alt hvad der er smukt – og så er det ikke smukt længere.

Det bedste ved en have er, at man aldrig er færdig. Jeg har plantet mange planter med hovedet under armen; se bare her – lige foran de smukke liljer har jeg plantet et paradisæbletræ! Min eneste undskyldning er, at liljerne jo lå nede i jorden…..

Det gode ved denne årstid er Touren. Jeg elsker at se det; jeg kender  de fleste af rytterne og holdene. Ud over det sportslige aspekt, får jeg en guidet tur gennem et fantastisk landskab med bjerge, floder, slotte og klostre. Og Jørgen Leth til at fortælle om malerkunst, musik og poesi, der knytter sig til de enkelte egne. Jeg har selv været i Normandiet og nydt alle de historiske mindesmærker, men fx Bretagne, som er så smuk, har jeg aldrig vidst noget om. Det gør jeg nu….

Min kærre nabo gav mig en fødselsdagsgave forleden, 1/2 år før, 3 nøgler ustyrligt lækkert ren kashmere garn. Jeg er næsten færdig med et sjal, som passer til min cowboyjakke, som er mit overgangs-overtøj.

Jeg strikker mens jeg ser tour, det går fint. Og ellers spiser jeg moreller….

Jeg er begyndt at overveje forskellige opbindings metoder – pærekvæderne blir tungere og tungere og grenene tynges ned i buer…

 

 

 

 

 

– om blomster, farver, garn, strik og livets glæder i almindelighed